Cheaper by the Dozen (2003)

    Far, mor og 12 børn flytter til Chicago, så far kan forfølge sit drømmejob, Men livet i storbyen splitter snarere end samler familien.


    GENRERUTINE #1

    Sammenhængende film:
    Cheaper by the Dozen (2003)
    Cheaper by the Dozen 2 (2005)

    Arketypisk Hollywood-familiefilm med fuld fart frem på alle kærligt-komiske parametre. Baseret på bogen og filmen af samme navn skildrer "Cheaper by the Dozen" storfamilien Bakers op- og nedture og bumpede vej fra lykke, via en afstikker til den kvælende storby Chicago, og tilbage til lykken.

    Forældre til 12
    Steve Martin og Bonnie Hunt er forældre til ikke færre end 12 børn, hvoraf et par stykke eller tre er store nok til at passe sig selv. På trods af de mange unger har Baker-familien altid tid til råhygge, og stemningen er god i det store hus.

    Drømmejob i Chicago
    Men så får farmand tilbudt drømmejobbet som cheftræner for et amerikansk fodboldhold i Chicago. Trods børnenes indædte protester flytter familien nu til Chicago, og en ny og langt mere stresset hverdag begynder at tegne sig. Farmand har ikke længere tid til ungerne, og mor er på promoveringsrejse med sin nye bog: "Cheaper by the Dozen".

    En lille storfamilie
    Med andre ord: kaos i den lille storfamilie. Snart er det tid til at genoverveje, hvad det er, man bliver lykkelig af. Både børn og voksne må igennem erkendelsesprocesser, for det skal bare være skidt, før det kan blive godt igen.

    Alt andet end spektakulær
    Shawn Levys film er alt andet end spektakulær. Børn og barnlige sjæle vil ganske givet føle sig effektivt underholdt af de mange (klichéfyldte) komiske sekvenser, hvor de mange unger bl.a. viser yderst sprød opfindsomhed, når det gælder om at få ubudne gæster ned med nakken, heriblandt storesøsterens selvglade kæreste (Ashton Kutcher i en ikke-krediteret birolle).

    Konstant opskruet tempo
    Hele tiden i et opskruet tempo, med mere end rigelig originalkomponeret musik blandet med ekstremt støjende popsange, vrider filmen sig som en utæmmelig slange mellem alle familielivsklichéerne og drenge- og pigestregerne, i stil med Home Alone-filmene, uden sammenligning i øvrigt.

    Spiller på genrerutinen
    Steve Martin spiller virkelig på genrerutinen hér, i en rolle der ikke indbyder til nogen form for særkende, og Bonnie Hunt følger trop med et nuttet husmorportræt, der skal aes med hårene. De mange unger flyder sammen til en masse, hvor de enkelte sjældent har mulighed for at træde i karakter. "Vi er de 12 Baker-børn" bliver således én enhed i filmen.

    Masserne forføres
    Et par gange trækker man velvilligt på smilebåndet af den børnevenligt frække handling, men det er godt nok en sjældenhed i en film, der ikke vil andet end forføre masserne. Filmen blev en kæmpe kassesucces, og to år efter kom en efterfølger, der ikke fik dansk biografpremiere.



    Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018

    Fakta om filmen

    2003, USA, Komedie, Farce, Familie, Børn på film, Teenagere, 98 min.

    Dansk titel: Det vilde dusin
    Instr: Shawn Levy Prod: Michael Barnathan, Ben Myron, Robert Simonds Manus: Sam Harper Baseret på: bog af Frank B. Gilbreth Jr. & Ernestine Gilbreth Carey Foto: Jonathan Brown Klip: George Folsey Jr. Mus: Christophe Beck