No Time to Die (1992)

    En pure nygift kvinde kidnappes af en sindssyg morder, og kriminalbetjent Columbo og kollegerne må på overarbejde.


    USÆDVANLIG COLUMBO-EPISODE

    Hvis man gik og troede, at alle Columbo-afsnit var helt ens skruet sammen efter samme grundprincip, så kan man godt tro om igen. Denne episode gør op med alle myterne og præsenterer os for intet mindre end en overraskelse.

    Columbo på natarbejde
    Kriminalbetjent Columbo har netop været til sin nevøs bryllup, da han får beskeden, at nevøens kone er blevet kidnappet. Nu kommer Columbo og hans kolleger på natarbejde, for det er mere end vigtigt at finde frem til kvinden - det kan meget vel være for sent allerede.

    Usædvanligt spændende
    Samtidig følger vi en usædvanligt spændende udvikling i den anden ende, hvor den nygifte kvinde kæmper en desperat kamp mod sin sindssyge kidnapper, der kun er ude på én ting: At slå hende ihjel, efter de har "giftet" sig i hans lejlighed.

    I kamp med tiden
    Peter Falk er røget meget ud af fokus, der i stedet er rettet mod en thriller-historie om overlevelse og kamp med tiden.

    Nervepirrende historie
    På den måde mister vi meget af Columbo-figurens charme og hittepåsomhed, i stedet bliver vi overraskende godt underholdt af en nervepirrende historie, hvor andre personer er i ilden.



    Anmeldt i 2003 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    1992, USA, Krimi, Drama, Columbo, 90 min.

    Dansk titel: Columbo: No Time to Die (tv)
    Instr: Alan J. Levi Prod: Todd London, Christopher N. Seiter Manus: Robert Van Scoyck Klip: Richard Bracken Mus: Patrick Williams