Mord i mørket (1986)

    En lidt for nysgerrig journalist er opsat på at opklare mordet på sin bedste ven, og det bliver en farlig mission.


    TYNDT DANSK KRIMIFORSØG

    Forfatteren Dan Turèll, der i levende live udvandrede fra biografen under premieren på denne film, må vende sig i sin grav af ærgrelse, hver gang denne kejtede danske krimi flimrer over en tv-skærm.

    Kikset krimi
    Der er på flere måder tale om en kikset krimi, der lider under mangel på tempo og timing.

    Farlig mission
    En lidt for nysgerrig journalist er opsat på at opklare mordet på sin bedste ven, og det bliver en farlig mission.

    Havner på gulvet
    Michael Falch er ikke den fødte skuespiller, og det mærkes tydeligt, at han slet ikke har formatet til at udfylde den krævende hovedrolle. Derfor havner de fleste optrin til gode historier hér på gulvet. Det øvrige spillende personale på filmen er heller ikke ligefrem til at råbe hurra for. Undtagelser er Ove Sprogøe og Tommy Kenter, der bidrager med en smule oprigtighed.

    En komedie?
    Man føler sig efterhånden narret af hele herligheden og spekulerer over, om ikke der er tale om en komedie i stedet for.



    Anmeldt i 2004 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018