Kill Bill: Vol. 2 (2004)

    En hævntørstig kvinde bliver blandt andet levende begravet, før hun endelig kan få hævn-udløsning.


    SPRUDLENDE TARANTINO-2'ER

    Sammenhængende film:
    Kill Bill: Vol. 1 (2003)
    Kill Bill: Vol. 2 (2004)

    Fortsættelsen til Kill Bill: Vol. 1 (2003) står ironisk nok stærkest helt alene. Filmen er klart mere vellykket udi alle facetter: det sprudlende, eksperimenterende og genreblandende bliver dén fornøjelige cocktail, der var fuldkommen mislykket i 1'eren.

    Hævntørst
    Den hævntørstige Batrix Kiddo (Uma Thurman) må også i denne film grueligt meget igennem. Hun skal vise sig at få god brug for sin helt unikke overlevelsestræning, da en af hendes fjender (Michael Madsen) bagbinder hende og begraver hende levende.

    Stor teknisk omhu
    2'eren retfærdiggør ikke 1'eren, der er en helt anden film. Men 2'eren kompenserer lidt: hér føler man sig fantastisk underholdt i Tarantinos opfindsomme univers, og enkelte scener er skabt med en teknisk omhu, der gør dem helt ubetalelige.

    Levende begravet
    Scenen hvor vores barske heltinde bliver levende begravet er ubeskrivelig hårrejsende - og samtidig en smule morsom. En sær cocktail, som kun Tarantino kan skabe den.



    Anmeldt i 2006 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    2004, USA, Action, Krimi, 136 min.

    Dansk titel: Kill Bill: Vol. 2
    Instr: Quentin Tarantino Prod: Lawrence Bender Manus: Quentin Tarantino Foto: Robert Richardson Klip: Sallky Menke Mus: Robert Rodriguez
    Priser
    • GG-N - Bedste skuespillerinde (Thurman)
    • GG-N - Bedste birolleskuespiller (Carradine)