Mission: Impossible III (2006)

    En værdifuld "kaninfod" bliver genstand for mange livsfarlige kampe for alle tiders autodidakte helt, Ethan Hunt.


    SUPERFLADPANDET

    Sammenhængende film:
    Mission: Impossible (1996)
    Mission: Impossible II (2000)
    Mission: Impossible III (2006)
    Mission: Impossible - Ghost protocol (2011)
    Mission: Impossible - Rogue Nation (2015)

    Har man en gang sat spørgsmål ved, om Tom Cruise har talent, så bør man unde sig selv at se "Mission Impossible III".
     

    Frygtelig Cruise-præstation

    Hvis man tidligere troede, man havde set Cruise spille dårligt, så vil man blive overvældet af hans frygtelige spil i dette actionbrag. Cruise, der selv har produceret braget, har tydeligvis ikke begreb om hverken potentiel humor eller alvor i historien. Han forbliver sammenbidt lilleputactionhelt - nu med headset.

    Lattervækkende superkonstrueret
    Generelt er det svært at fremhæve noget positivt om så fladpandet en film som denne. Hver en indstilling, replik, mimik og special effect er så fladpandet beregnende, superkonstrueret, lattervækkende klichémættet og nærved 1000% forudsigelig.
     

    Spildte kræfter

    Udover Cruises ynkelige spil er der god grund til at jamre sig over øvrige spildte kræfter på skuespillerfeltet. Hvad laver et talent som Philip Seymour Hoffman i denne film? Og Ving Rhames med size XXXL ørestikker er næppe nogensinde set mere lattervækkende ringe.

    Ikke engang de dyreste actionsekvenser har gennemslagskraft - en forbløffende superfladpandet film.



    Anmeldt i 2006 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    2006, USA, Tyskland, Kina, Action, Thriller, 120 min.

    Dansk titel: Mission Impossible III (Mission Impossible 3)
    Instr: J.J. Abrams Prod: Tom Cruise, Paula Wagner Manus: Alex Kurtzman, Roberto Orci, J.J. Abrams Baseret på: tv-serie af Bruce Geller Foto: Daniel Mindel Klip: Maryann Brandon, Mary Jo Markey Mus: Michael Giacchino