Babel (2006)

    Mange skæbner fordelt over hele kloden kædes sammen i et sandt virvar af ulykkelige omstændigheder.


    SKÆBNESVANGERSKAB

    Rost og prisbelønnet for sin bedrift med denne multi-etniske, multi-kontinentale og multi-kausale film kan instruktøren Alejandro González Iñárritu sole sig i den mexicanske middagssol: verdenspublikummet elsker hans film og æder den råt. Det er ikke ganske uden forståelse, at man udefra betragter denne fascination af en lidt særpræget og spændingsmættet film, der skiller vandene og samler kloden med et raffinement af et vist format.

    Flere historier i historien
    Alejandro González Iñárritu har tydeligvis hentet en hel del af sin inspiration i filmforbilleder som "Short Cuts" og "Magnolia": Hans film er endnu et eksempel på en historie, der inddrager flere historier i historien - og hvor man forventeligt i løbet af to timer finder en eller anden rød tråd mellem skæbnerne.
     

    Frem & tilbage...

    På kryds og tværs, frem og tilbage, over og under verdenshave: filmen sender os rundt mellem klodens dele i et tempo, der kan gøre selv den mest højteknologiske satellit misundelig. Hurtige klip i tid og sted, og vupti er vi i Asien efter en sveddryppende tur i den mexicanske ørken.
     

    En farlig rejse

    Richard (Brad Pitt) er sammen med konen Susan (Cate Blanchett) i Marokko. Imens bliver deres to små børn passet hjemme i USA af en mexicansk nanny, der ikke kan få lov at holde fri til sin søns bryllup i Mexico, hvorfor hun tager børnene med i bil med en utilregnelig charlatan af en chauffør.
     

    Frygtelig krise

    Det ender selvfølgelig galt, og nanny og company bliver taget i tolden. Imens er Richard og Susan havnet i en frygtelig krise, idet to drengefårehyrder har skudt efter den bus, parret sad i, og Susan er ramt i skulderen.
     

    Mødommen skal tages!

    Et sted i det fjerne Asien er en ung døv pige fast besluttet på at få taget sin mødom, men hverken bundløse flirts, bunden af ølflasker eller ecstasypiller giver hende held til dén mission, så hun ender i selvmordstruet selvdestruktion i nøgen figur foran en elegant politibetjent.
     

    Verden er lille

    Dette asiatiske eventyr kobler sig på omstændeligt finurlig vis på resten af den dramatiske historie i kraft af, at den døve piges far har solgt sin riffel til en fyr i Marokko, og det er dén riffel, der nu har sendt skuddet ind i Susans skulder. Verden er lille. Det er svært at falde i svime over en "fornyelse" af filmfortællingen, som vi har set før. Det skal dog her siges, at Alejandro González Iñárritu gør sit arbejde pænt og lødigt, og det lykkes ham generelt at undgå de helt store faldgruber.
     

    Ekstra fremdrifr

    Problemet ligger ikke i, at historierne i kraft af sit stærke fortællermæssige drive trækker fra alle sider, det forstærker sådan set ganske effektivt den spændte stemning og giver filmen ekstra fremdrift og fornyelse undervejs.

    Politisk korrekthed
    Det der gør "Babel" vanskelig helt at hengive sig til, er dens tydeligt politisk korrekte gengivelser af en række lettere tabuiserede temaer, helt fra det individuelle til det globale. En knægt et stykke under den seksuelle lavalder bliver set med hånden nede i bukserne; tydeligt oplagt og med en bestemt op- og ned-bevægelse med højre hånd. Temaet med illegale indvandrere berøres mere end overfladisk, da den mexicanske nanny (af et godt hjerte) havner i toldens klør.
     

    Hun taler underligt!

    Samtidig ligger der i skildringen af den døve asiatiske pige en mere end antydet kommentar til normalmenneskehedens nul-tolerance over for forskellighed: der er ingen normale fyre, der vil i kanen med en døv pige, for hun "taler" så underligt og svarer ikke, når man taler til hende..
     

    Moraliserende budskaber

    Disse noget moraliserende budskaber indtager efterhånden en ret dominerende plads i filmens "årsag-og-virkning"-kausalitet, og det er generende for den rummende men bestemte seer, der ikke vil påduttes andres holdninger på film.

    Ufrivilligt komisk
    "Babel" er i mange henseender en visuelt spændende film, der eksperimenterer med filmmediets muligheder, men desværre bliver mange indstillinger, bevægelser, klip og lysvirkemidler ufrivilligt genstand for komiske virkninger, fordi Alejandro González Iñárritu i sin iver efter at være alternativ filmskaber hurtigt kommer til at basere sin film på mange fortællermæssige klichéer.
     

    Kameraet som gidsel

    Kameraet bliver i flere scener "gidsel" i instruktørens kunstneriske idérigdom, og man oplever kameraføringens lidt ujævne vekslen mellem stativ og håndholdt som et blandt flere eksempler på, at man har villet skabe forskelligartede stemninger gennem visuel variation. Det fungerer blot for iøjnefaldende og er en ikke helt vellykket fortællermæssig idé. Klipningen veksler også meget mellem hurtige og konventionelle klip og "Lars von Trier"-klipning, hvor kameraet panorerer hurtigt og uskarpt fra et objekt eller en person til en anden. Denne vekselvirkning er mere veksel end virkning.

    Konsekvens efterlyses
    Brugen af musik er heller ikke konsekvent: instruktøren synes at have svært ved at bestemme sig for, hvornår musik af vidt forskellig etnisk og genremæssig oprindelse skal buldre eller sovse en underlægning på som stemningsforstærkning.
     

    Savner konsekvens

    Man savner med andre ord konsekvens i brugen af stilistiske virkemidler, en konsekvens der helt givet kunne have højnet filmoplevelsen. Det markedsførte par Brad Pitt og Cate Blanchett har reelt kun ti minutters optræden i filmen, og egentlig imponerende spil er der ikke tale om. Her savner man igen, at en eller flere karakterskuespillere skiller sig ud, men det tillader manuskriptet slet ikke.



    Anmeldt i 2007 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    2006, USA, Frankrig, Mexico, Psykologisk drama, Børn på film, 127 min.

    Dansk titel: Babel
    Instr: Alejandro González Iñárritu Prod: Steve Golin, Manus: Guillermo Arriaga, Alejandro González Iñárritu, Jon Kilik Foto: Rodrigo Prieto Klip: Douglas Crise, Stephen Mirrione Mus: Gustavo Santaolalla
    Priser
    • AA - Bedste musik
    • AAN - Bedste film
    • AAN - Bedste birolleskuespillerinde (Barraza)
    • AAN - Bedste birolleskuespillerinde (Kikuchi)
    • AAN - Bedste instruktør
    • AAN - Bedste manuskript
    • AAN - Bedste klipning
    • BD - Bedste amerikanske film
    • CAN - Bedste instruktør
    • CAN - Technical Grand Prize
    • CAN-N - Palme d´Or-nominering
    • GG - Bedste film
    • GG-N - Bedste skuespiller (Pitt)
    • GG-N - Bedste birolleskuespillerinde (Barraza)
    • GG-N - Bedste birolleskuespillerinde (Kikuchi)
    • GG-N - Bedste instruktør
    • GG-N - Bedste manuskript
    • GG-N - Bedste musik
    • GULDB-N - Bedste udenlandske film
    • RB - Bedste amerikanske film