Idi i smotri (1985)

    En russisk teenagedreng forlader sit hjem for at blive soldat i den hviderussiske hær under 2. verdenskrig, men der skal ikke gå længe, før rædslerne melder sig.


    STÆRK KRIGSDRAMATIK

    Filmelskere over hele verden har udnævnt Elem Klimovs psykologiske krigsdrama "Idi i smotri" for den ultimative film om anden verdenskrig, blandt andet fordi den skildrer rædslerne med en detaljerigdom, der giver gåsehud.
     

    Uhyre stærkt

    Filmen kan med rette betegnes som uhyre stærk og er et langt stykke hen ad vejen dybt fascinerende og fængslende. Dette skyldes primært instruktørens stærkt Tarkovskij-inspirerede, lyriske fortællestil, der er særlig udtalt i filmens begyndelse.

    Detaljens kunst
    Begyndelsen og hele første time af denne to og en halv time lange krigsfilm er meget smuk og fundamentalt bevægende. Hér rammer instruktør Elem Klimov en krigens nerve, og skildrer rædslerne gennem detaljens kunst.
     

    Stramt komponerede nærbilleder

    I forfinede og stramt komponerede nærbilleder kæler han for enkeltheder og skaber gennem sublim lyrisk lyssætning og knivskarpe nærbilleder en direkte forbindelse mellem rædslen og tilskueren. Denne synæstesi går under huden og ryster for en tid i kraft af følelsen af at være ét med begivenhederne.
     

    Gruen tager til

    Rædslerne og gruen tager til, filmen bevæger sig nærmere og nærmere den ultimative afgrund, det helt og aldeles ubærlige, og Elem Klimov falder desværre for fristelsen til at trykke speederen i bund, så filmen tipper noget i den sidste time.
     

    Vil uhyre gerne i krig

    Teenagerdrengen Florya (Aleksei Kravchenko) er helt ekset efter at komme i aktion som ung soldat i den hviderussiske hær under anden verdenskrig. Med et bredt smil forlader han sin enlige mor og de to små tvillingesøstre. Der skal ikke gå mange øjeblikke, før Florya for første gang fornemmer krigens alvor, og det er begyndelsen på én lang og ubærlig rejse ind i rædselsorkanens øje.

    Overdramatiseret
    Når filmen tipper efter de mange fantastiske øjeblikke, er det fordi det ekstreme og det ubærlige overgøres og forstærkes med stereotype virkemidler. I stedet for at ramme med stor styrke lige i hjertet, bliver den klimaktiske udryddelse af landsbyen alt for hæsblæsende og overdramatiseret.
     

    Arketypiske tyskere

    De tyske soldater er fremstillet som arketypisk bøvede, slimet fordrukne og højtråbende rødmossede, og scenerne bliver alt for ekstreme. Filmens afslutning hvor hele Hitlers liv sættes på Fast Backward hører ikke hjemme i dén film, der startede så overvældende gribende.

    Forstærkende lydtæppe
    Drengen spilles med stor styrke af Aleksei Kravchenko. Desværre bliver han i takt med rædslernes tiltagende styrke, sminket til overdrevet ældning, og det rædselsslagne ansigtsudtryk er lidt for instrueret.
     

    Forstærkende lydtæppe

    Scenerne med pigen Glasha (Olga Mironova) er blandt filmens stærkeste. I lange og seje træk lægger Oleg Yanchenkos synthersizerbaggrundsbillede et uhyggeligt forstærkende lydtæppe på begivenhederne.



    Anmeldt i 2007 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2019

    Fakta om filmen

    1985, Rusland, Krig, Krigsdrama, Teenagere, 148 min.

    Dansk titel: Gå og se
    Instr: Elem Klimov Manus: Ales Adamovich, Elem Klimov Foto: Aleksei Rodionov Klip: Veleriya Belova Mus: Oleg Yanchenko
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation