The Libertine (2004)

    Jarlen af Rochester er kongens betroede og alle tiders skørtejæger, der er fuldkommen ligeglad med, hvad folk synes om ham, bare han får, hvad han vil have.


    EN LIDERLIG JARL

    Liderligheden kender ingen grænser, når Johnny Depp giver den gas som jarl af Rochester i 1600-tallet med direkte forbindelse til kongen. Sengegymnastik i alle afskygninger er hans eneste interesse, og det giver ham flere fjender end venner - men han er ligeglad.

    En liderlighedsfabel
    Teatralsk i sin iscenesættelse og med en dialog, der tydeligt er mere eller mindre adopteret direkte fra teaterstykket, forsøger instruktøren Laurence Dunmore at skabe en liderlighedsfabel med shakespeare'sk kaliber og "lovliggjort" af sin historiske dimension.
     

    Grynet filtersætning

    En lettere grynet filtersætning, store røgkanoner og svagt duvende kameraføring følger den liderlige grundtone og forsøger at skabe en historisk autenticitet som underbygning til de imponerende men letkøbte kostumer.
     

    Depp med sovekammerøjne

    Johnny Depp med sovekammerøjne og åbenlys lyst til kvindeskød klør sig i skridtet og taler beskidt i den omtalte nærmest shakespeare'ske diktion - er det nødvendigt at pinde yderligere ud for at tydeliggøre det søgte i Laurence Dunmores iscenesættelse?

    Etik og moral
    Etik og moral er hele tiden inde i billedet, og det er åbenlyst, at en sådan liderlighedsstyret adfærd ikke kan gå godt i længden.
     

    Slet skjult løftet pegefinger

    Således ligger der til trods for filmens umiddelbare hyldest til kønslig omgang anno 1600-hvidkål en slet skjult løftet pegefinger: fra starten opfordres vi via direkte øjenkontakt med hovedpersonen til at hade ham, fordi han er så umoralsk, og tænker med sin pik.

    Rørstrømsk musik
    Helt hen i skoven er Michael "The Piano" Nymans minimalistisk-rørstrømske musik, der helt og aldeles fratager filmen sin historiske illusion, hvis den i kraft af kostumer og filtersætning overhovedet var til stede.
     

    Kærlighedens pil

    Eksempler på replikker i filmen er: "Skælvende.. Forvirret.. Denne kærlighedens pil (kigger ned mod sit skridt) - hvis gennemborende spids ti tusind jomfruer har farvet med deres blod.." På teaterscenen synger kvinderne lykkeligt og dansende i kor: "Jeg har ikke mere brug for signor Dildo" - i øvrigt til Michael Nymans ovennævnte fatalt misforståede musik.



    Anmeldt i 2008 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    2004, Australien, Storbritannien, Historie, Drama, Romantik, 109 min.

    Dansk titel: The Libertine
    Instr: Laurence Dunmore Prod: Lianne Halfon, John Malkovich, Russell Smith Manus: Stephen Jeffreys Baseret på: skuespil af Stephen Jeffreys Foto: Alexander Melman Klip: Jill Bilcock Mus: Michael Nyman