Ved Kongelunden (1953)

    Den danske sommer er herlig, og unge som gamle nyder kolonihavelivet på Amager.


    CHARMERENDE ENKELT

    Ubrudt amagerkansk kolonihaveidyl anno 1953. "Ved Kongelunden" er John Olsens og Paul Sarauws mere stemnings- end handlingsbaserede historie om sommer, kærlighed og venskab hen over plankeværk og ligusterhække.

    Charmerende enkel
    Fra første scene er Poul Bangs film charmerende enkel, og denne stemning fastholdes filmen igennem, kun afbrudt af et par relativt ufarlige intermezzi (fx er unge Annemarie tæt på at havne i kløerne på en liderlig ingeniør men bliver reddet i sidste øjeblik.)

    Ung kærlighed
    Birgit Sadolins Annemarie er datter af Ib Schønbergs tjener Olsen, og hun er forelsket i Louis Miehe-Renards Jørgen, der er søn af Henry Nielsens murer, Jens Rasmussen. De to små familier bor dør om dør i kolinihaveidyllen, og mens de ældre par er ægteskabeligt metaltrætte, blomstrer den unge kærlighed i retning af forlovelse.

    Andejagt forklædt som hest
    På kolonihavevejen bor også vennerne Svendsen og Iversen (Dirch Passer & Ove Sprogøe). De arbejder begge på københavnersporvognen, og i deres fritid gør de sig bl.a. klar til andejagt, forklædt som hest.

    Succesrigt partnerskab
    "Ved Kongelunden" var første gang, Dirch og Ove stod så tæt sammen i dansk film, og dette partnerskab fortsatte med stor succes gennem en række film i årene, der kom. Samspillet er præget af udtalt charme og varme og er i høj grad manifesterende for filmens særlige sjæl.

    Kærlige blus
    Det andet makkerpar, der er prægende for filmens kærligt blussende kinder, udgøres af Henry Nielsen og Ib Schønberg. De ynder at hakke på hinanden men er dybest set bedste venner. Det er en af Nielsens mere vægtige filmroller, og han er i sandhed udtalt charmerende. Ib Schønberg er bedst, når han bliver melankolsk, mest mindeværdig er visen "Ølombærer Olsen si´r godnat", som han synger stille, mens han lukker serveringsstedet i Dragør ned efter endnu en travl aften.

    Fantastiske tidsbilleder
    Louis Miehe-Renard og Buster Larsen er begge søde som både venner og arbejdskolleger. Deres mekanikerjob, komplet med omklædningsfaciliteter, er et blandt mange fantastiske tidsbilleder - selvfølgelig med sporvognskørslerne i København som det egentlige flagskib.

    Regulær ørehænger
    Sven Gyldmark leverer den sympatiske om end flade musik. Den størst bedrift er naturligvis visen "Der kommer altid en sporvogn og en pige til", der hører til blandt dansk filmskats helt store ørehængere.


    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2018