X2 (2003)

    Mutanter med ekstraordinære evner er som jaget vildt, da der blandt menneskene er stemning for at udrydde dem.


    FREMTID PÅ OVERFLADEN

    Sammenhængende film:

    X-Men (2000)

    X2 (2003)

    Deadpool (2016)

    Logan (2017)

     

    Opfølgeren til "X-men" er mere fremtid på overfladen, end det er visuelt spektakulært, og historiens sammenvævninger af "spøjse" mutanttyper er mildt sagt latterlig.

    Retning mod det platte
    Ikke at der er sket en markant negativ udvikling på kvaliteten af de visuelle effekter siden første film: Det er bare konteksten – plottet, dramaet og skuespillet - der over hele linjen er i retning mod det platte.
     

    En truet "dyreart"

    Mutanterne i 2'eren er en truet "dyreart", særligt efter at en ukendt mutant har forsøgt et attentat mod USA's præsident, så nu er det med at spidse de indbyggede knive og sætte den tofarvede frisure i kampen for mutantoverlevelse.

    Ikke et roligt øjeblik
    Der er stort set ikke et roligt øjeblik i Bryan Singers kække iscenesættelse, der lefler for det rastløst springende, musikunderlagte og blinkende virvar af hurtige klip og special effects.

    Uskønt kloningsprojekt
    Det udvikler sig ret hurtigt til et uskønt kloningsprojekt af "Star Trek"-lignende universer og personager, tilført lidt jordnær spænding og en sprød lille humor. Brian Cox har sine øjeblikke som superskurken William Stryker.



    Anmeldt i 2011 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024