Seksdagesløbet (1958)

    Seksdagesløbet i Forum er hårdt for de professionelle cykelryttere, Men også udenfor banen er der drama på drengen.


    GANG I PEDALERNE

    Jørgen Roos udnytter desværre ikke sin dokumentariske superballast fuldt ud i denne sin eneste spillefilm som instruktør. Ganske vist er "Seksdagesløbet" på mange måder helt sin egen film blandt horderne af brovtende folkekomedier, men den punkterer også sig selv.

    Træd i pedalerne
    Poul Reichhardts professionelle cykelrytter, Ivan Reimer, har taget sønnen Kristian med i Forum. Så kan poden opleve farmand i første parket på den hårde dont med at træde hårdt i pedalerne seks dage i træk.

    Sved på panden
    Men det er ikke kun på banen, man får sved på panden. Også på tilskuerpladserne er der gang i intrigerne, særligt da Ivans ekskone, Lillian, dukker op. Hun har nemlig ikke vist den store interesse i sin søn, og derfor stresser hendes nærvær den puklende rytter.

    Baneatmosfære
    Det var Erik Balling, der sammen med Tørk Haxthausen skrev manuskriptet. Hele handlingen foregår i Forum, på og udenfor cykelbanen, og når filmen fungerer bedst, indfanger den baneatmosfæren med stor effekt.

    Ærgerlig bagprojektering
    Her mærker man lidt til Jørgen Roos’ store dokumentariske evner og indblik, ganske fint indfanget i Poul Pedersens fotografering. Desværre er alle cykelscenerners nærbillede med bagprojektering, og det tager helt og holdent magien ud af det sportslige.

    Masser af musik
    Musikunderkastet er filmen også, og det bliver efterhånden grimt, da evergreens gentages til ukendelighed, suppleret af Bent Fabricius-Bjerres ikke uefne toner. Man forsøger givetvis af forme en særlig halstemning, men klangen bliver hurtigt hul.

    Etablerede birolleskuespillere
    Der er masser af etablerede skuespillere i birollerne, lige fra Lily Broberg, over Jørgen Reenberg, Preben Kaas, Paul Hagen og Judy Gringer. Ingen af disse karakterer bidrager dog med ret meget power i tyndt skrevne roller.

    Sjove tilskuere
    Man har også moret sig ved at skrive små finurlige biroller på tilskuerpladserne: her er Kai Holm bedst (særligt i en skøn scene, hvor han har cigaren i den ene mundvig og drikker øl gennem den anden!)

    Positiv overraskelse
    Den helt store positive overraskelse er 7-årige Flemming Larsen, der meget afbalanceret udfylder rollen som Ivans søn. Her er der masser af helt igennem naturlig skønhed og smerte, særligt i mødet med den manglende forståelse mellem far og mor.

    Kunstnerisk konflikt
    Statens Filmcentral fremlagde til "Seksdagesløbet" for første gang et materiale til filmundervisning bestående af filmen, tre citater, et elev- og lærerhæfte. I hæftet kunne man bl.a. læse om den kunstneriske konflikt i filmen: Jørgen Roos stod over for en svær opgave, nemlig at skulle fortælle en folkekomediebetonet historie i en stil, som først og fremmest præges af dokumentarismen.

    Ros til Roos
    Samtidens anmeldere udgød bl.a. følgende rosende overskrifter: "6-dages-løbet med festlige figurer og brillant atmosfære", "Instruktør-gennembrud i fremragende dansk film", "Nordisk Film vundet en omgang".

    En blandt relativ få negative overskrifter lød: "Filmen betyder ikke noget fremstød - den betyder intet".



    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017