Verdens rigeste pige (1958)

    En kendt sangduo kommer til landet og jagtes af pressen. Men så kommer en helt almindelig pige på en idé, der samtidig kan bringe hende tættere på sin elskede.


    SANGFUGLE-INTRIGER

    Her blev der redet med på sangfugleduoen Nina og Frederiks succes sidst i 50’erne. I "Verdens rigeste pige" træder stjernerne vande som henholdsvis verdens rigeste pige, Lisa Hoffmann, og ægtemanden Jacques, der kommer til Danmark og forsøger at undvige den glubske tabloidpresse.

    Rivaliserings-intrige
    I Børge Müllers manuskript, der er baseret på et skuespil, optræder desuden en rivaliserings- og kærlighedsintrige mellem Birgitte Prices jordnære Judy og Jeanne Darvilles mere snobbede Elisabeth. De er begge interesserede i Poul Reichhardts skibsreder, John Hansen.

    Et uudsletteligt indtryk
    Pludselig får Judy chancen for at komme tæt på John. Hun vil nemlig hjælpe Lisa Hoffmann udenom pressen og lader som om, hun er verdens rigeste pige. Hendes søde facon i den flotte blå balkjole gør et uudsletteligt indtryk på John.

    Cigaretreklame på bagsiden
    "Hvor der er liv, er der LONG" står der med store bogstaver på filmprogrammets bagside. Her er der også et billede af en pakke LONG-cigaretter og to frejdigt LONG-rygende samtidsstjerner; Nina og Frederik.

    Idé båret af finanstænkning
    Der var altså reklamepenge at hente i at bringe de to sangstjerner ind i den danske film, og man kan lidt firkantet konstatere, at det kan mærkes, at idéen mere er båret af finansielle interesse snarere end kunstnerisk finesse.

    Duetsang undervejs
    Der brydes ud i flere duetter undervejs, mest ørehængende er ekkosangen sidst i filmen, der trods sin dybt utroværdige rumklang alligevel er Sven Gyldmarks mest vellykkede bidrag til filmen.

    Brovtende Lauring
    Komedien er sjovest, når den beskæftiger sig med vores mere folkekære skuespillere, hvad den da også er primært fokuseret på. Her er særligt Gunnar Laurings brovtende veloplagte onkel Toby med det aparte grin ganske underholdende, selvom rollen ikke er præget af dyb spidsfindighed.

    På det jævne
    Poul Reichhardt er på det jævne som skibsrederen John Hansen, ligesom de fleste biroller er uden egentlig interesse, måske med undtagelse af Paul Hagen og Johannes Marotts pressepar, der rigtig går til stålet i deres jagt på verdens rigeste pige med mand.

    Overvejende positiv modtagelse
    Anmelderne var overvejende positive ved premieren i 1958: "En ny dansk lystspilsucces af internationalt snit og format", "En pryd for øjet", "En munter publikumstræffer" og "Kvik og dygtig film med Nina og Frederik". Der var altså ros til Lau Lauritzens iscenesættelse.

    50'er-farvestrålende
    Selvom Alice O’Fredericks ikke er krediteret som ko-instruktør, var hun efter alt at dømme involveret i hele tilblivelsesprocessen. Filmen er ekstraordinært 50'er-farvestrålende, hvilket i sig selv i dag er en særlig kitschet oplevelse,.



    Anmeldt i 2017 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017