A Dirty Shame (2004)

Skuespilleren John Waters nærmede sig de 60, da han prøvede grænser af bag kameraet med denne "vovede" sexfarce. "A Dirty Shame" er i bedste fald kluklatterfrembringende på grund af sin udtalte ubehjælpsomhed, men der er godt nok langt mellem guldkornene.

Vågner op til dåd...

I en amerikansk by sker der noget uventet. Hver gang, en af indbyggerne er faldet og har slået hovedet, vågner de i bogstavelig forstand op til dåd: De bliver sex maniacs, kronisk liderlige og udtalt fetisch-grænsesøgende i deres adfærd.

Hun kan ikke få nok!

Og hvem skulle fx have troet dét om hovedpersonen, Tracey Ullmans mavesure og udtalt usexede Sylvia? Efter slaget i hovedet kan hun ikke få nok, kulminerende, da hun hugsiddende knepper en halvanden liters vandflaske midt i en rundkreds af forargede plejehjemsbeboere!

Bryster større end gigantiske

Sylvias datter, Selma Blairs Caprice, er omvendt så nymfomanisk, at hun er spærret inde med fodlænke på. Måske også en præventiv handling, idet hendes bryster er større end gigantiske og som sådan "dødbringende frække".

Mangel på situationsfornemmelse

Nuvel, ideerne er ind imellem ret friske, og farceløjerne har små glimt af sprød humor. Men langt de fleste af tissekone- og tissemandsløjerne drukner i mangel på situationsfornemmelse – selv i en film, der hellere end gerne vil prøve grænser af... og overskride dem.

Skingert spil

Det bliver især skingert i skuespillet, der er instrueret ud på et overdrev af en anden verden. Her er hverken Tracey Ullmans sex-forvandling eller birollegalleriets diverse fetisch-belemrede hyperventilation i nærheden af at være morsomt. Stakkels gamle Suzanne Shepherd falder helt igennem som bedstemor Ethel, der forsøger at holde moralen højt.