Beyond Utopia (2023)

Den amerikanske dokumentarist Madeleine Gavin kunne næppe have fået et tilsvarende sprudlende nervepirrende manus fra fiktionens verden: "Beyond Utopia" skildrer nemlig dét virkelighedens totalmareridt, der er hverdag for millioner af nordkoreanere.

Mod alle odds

Mange prøver at flygte. Bliver de taget af myndighederne, havner de sandsynligvis i en kz-lejr, hvor de arbejder sig selv til døde. Men en del lykkes mod alle odds med at komme ud af helvedet og hele vejen i sikkerhed i Thailand. Og de får hjælp af en modig præst, der efterhånden har reddet rigtig mange videre.

Et nyt liv... med lidt held

Iklædt håndholdt kamera, night vision og en god portion (over)mod følger dokumentaren flere familier, fra de påbegynder deres flugtplanlægning gennem hemmelige samtaler via et kinesisk mobilsignal, til – med lidt held og efter at have krydset talrige grænser – at kunne begynde et nyt og frit liv.

Evigtgyldigt fascinerende

Det er en evigtgyldigt fascinerende historie at få indblik i det nordkoreanske regimes vellykkede massetortur, og det er denne kraft, Madeleine Gavins næsten to timer (over)lange film lukrerer på.

Konstant sansevoldtagende musik

For der er mange gentagelser og lidt for meget fyld, selvom stoffet er både penibelt og æggende. Men hvad der er allerværst ved filmoplevelsen er dens konstante lirum-larum-musikunderlægning, der i dén grad sansevoldtager virkeligheden og kvæler rigtig mange af de gode intentioner.