Passages (2023)

Det moderne (queer-)storbymenneske personificeres her af aktualitets-hotte Franz Rogowski: Han spiller den tyske filminstruktør Tomas, der bor i Paris sammen med kæresten Martin.
 

Der er noget i gærde

Men noget er i gærde: Tomas synes nemlig pludselig, det er æggende med en omgang kvindegymnastik på skibsbriksen, men hvordan passer denne Agathe ind i det åbenlyst åbne bøsseforhold? Meget kan gå galt herfra – og gør det også.
 

Cool- og smartness

Der er både cool- og smartness over Little Men (2016)-instruktør Ira Sachs’ veltimede iscenesættelse, men "Passages" byder også op til en temmelig stereotypiseret fremstilling af dén særligt flamboyante bøssetype, som Rogowski gestalter.
 

(Ufrivilligt?) komisk

Komplet med (ufrivilligt?) komiske indslag – kostumedesigneren må have haft en fest af en anden verden i forhold til at finde “herretøj”, der er feminint nok til Tomas, herunder en langærmet "netundertrøje" og en militær-style spraglet top, der efterlader mave og det halve bryst blottet.
 

Et temperamentsspørgsmål

Det er helt sikkert et temperamentsspørgsmål, om bøsserier af denne karakter forekommer sprøde eller latterliggørende, men uanset præferencer, kan der ikke sættes en finger på Rogowskis blændende spil i den tiltagende følelsesmæssigt kæntrende hovedrolle. Han får heldigvis markant modspil af både Ben Whishaw og Adèle Exarchopoulos som henholdsvis den herre og den dame i hans liv.

Lige tanden for fortærsket

Hele redeligheden med ups and downs kan godt forekomme lige tanden for fortærsket, og der er rent faktisk ikke ret meget ekstravagant originalt over “Passages”.

Vokser med opgaven

Men filmen er trods alt fuld af liv og tempo og vokser også med opgaven. Bedste sekvens er uden tvivl middagen med de potentielle svigerforældre. Hele filmen er i øvrigt behageligt næsten helt fritaget for underlægningsmusik.