Lizzie (2018)

    USA, 1892: En ung kvinde mistænkes for at have dræbt sine egne i et bestialsk øksedobbeltmord i en dysfunktionel overklassefamilie.


    TÆMMET VILDSKAB

    Dette baseret-på-virkelige-hændelser-drama faldt underligt nok ikke rigtig i hverken publikums eller anmeldernes smag: "Lizzie" modtog generelt lunkne anmeldelser, da den ramte lærrederne i 2018. Men filmen er faktisk både afmålt, insisterende og æggende, hvilket især kommer til udtryk i decideret blændende skuespil.

     

    Noget i gærde

    I en overklassefamilie i 1892 forsøger unge Lizzie desperat at navigere i en hverdag præget af had og fornedrelse. Hendes far tvinger hende gang på gang i knæ med hån og latterliggørelse, og hans magt synes umulig at knække. Men der er noget i gærde, og det bliver for alvor vakt til live, efter at faren som en straf ovenpå en simpel "forseelse" halshugger Lizzies duer.

     

    Tæmmet vildskab

    Filmen er et ret overbevisende eksempel på "tæmmet vildskab": Stilen er i vid udstrækning pulsnær og autentisk, indrammet af en dybt troværdig scenografi og et magesløst kostumedesign. Men det er primært i skuespillet, at "Lizzie" tager sine kegler. Chloë Sevigny er næppe nogensinde set bedre i en hovedrolle, der fordrer lige dele fortrængning og udladning – og som lyser af dyb og smertefuld indlevelse.

     

    Mere end skjulte blikke

    Det står hurtigt klart, at Lizzie sender mere end simple skjulte blikke til tjenestepigen Bridget, og måske kan de to bygge videre på deres flirt, så længe de formår at skjule det fra Lizzies far, der selv tager sig den "frihed" at entre tjenestepigens karlekammer, når behovet opstår.

     

    Tvangshæmmet følelse

    Her er Kristen Stewart meget troværdig og fuld af tvangshæmmede følelser som Bridget, ligesom Jamey Sheridan leverer et helt igennem ætsende ubehageligt portræt af faren, hvis ondskab synes uudtømmelig. I en birolle som den beregnende "onkel" John funkler Denis O'Hara – især i én scene, hvor han nedladende går helt op i flæsket på sagesløse Lizzie.

     

    Sort stemning

    Tidsbilledet og den fortættede og ofte sorte stemning kunne man ikke have ønsket sig meget bedre formidlet, til gengæld kunne der med fordel have været skruet betragteligt ned for Jeff Russos ofte insisterende underlægningsmusik.



    Anmeldt i 2023 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2018, USA, Krimi, Drama, Biografi, Homoseksuelt tema, Historie, 105 min.

    Dansk titel: Lizzie
    Instr: Craig William Macneill Prod: Naomi Despres, Liz Destro, Chloë Sevigny Manus: Bryce Kass Foto: Noah Greenberg Klip: Abbi Jutkowitz Mus: Jeff Russo
    Priser
    • SUNDANCE-N - Grand Jury Prize-nominering