Dahmer (2002)

Film og tv om Jeffrey Dahmer:

Dahmer (2002)

My Friend Dahmer (2017)

Dahmer – Monster: The Jeffrey Dahmer Story (2022)

Conversations with a Killer: The Jeffrey Dahmer Tapes (2022)

Denne relativt tidlige fortolkning af det virkelige livs bestialske seriemorder, Jeffrey Dahmer (Dahmer blev myrdet i fængslet i 1994), står i dag noget i skyggen af Netflix-produktionerne My Friend Dahmer (2017), og især Dahmer – Monster (2022).

Virkeligheden overgår fantasien

David Jacobsons udgave af alle de ekstreme handlinger, hvor virkeligheden reelt overgår fantasien, er dog slet ikke så ringe endda og fortjener at blive støvet af. Set i lyset af de nyere produktioner, er "Dahmer" på mange måder ligeså betændt æggende som de nyere produktioner, men også visuelt elegant.

En troværdig Dahmer

Jeremy Renner er en troværdig Dahmer: Stille, uforløst og med en lunte, der bliver kortere og kortere i forhold til at få prøvet de vanvittige fantasier af i virkeligheden. Langsomt, men sikkert nærmer han sig at fuldbyrde sin morderiske drift, der oven i købet har ekstreme overbygninger.

Savner noget dybde

"Dahmer" savner noget dybde i fortællingen, og den kreative leg med tid og "krydsklipning" mellem Jeffreys mandlige bekendtskaber når aldrig at ridse særligt dybt i lakken. Men spillet er fint i birollerne, selvom typerne kun er overfladiske i sammenhængen.

Originalt indrammet

Rent visuelt er filmen originalt indrammet i en enkel, men samtidig ætsende uhyggelig grundstemning. En mystisk rødtonefarve går igen både i Jeffreys lejlighed (især når vi nærmer os soveværelset), men også på natklubben, hvor Jeffrey netop har bedøvet endnu et offer, mens lamperne blinker hektisk i "intimkammeret" og henlægger Dahmers ugerninger i det klamsvedte.

14 popsange

Lydsiden er mindre original: Alt for meget udspartling med musik (herunder 14(!) pop- og rocksange) ødelægger langt mere, end det i nogen henseender gavner.