The Disappearance of Alice Creed (2009)

Samme film i forskellige versioner:

The Disappearance of Alice Creed (2009)

Kidnapping Stella (2019)

Se hellere den tyske genindspilning, "Kidnapping Stella", der i langt højere grad holder fortællingen i et stramt, troværdigt greb end originalen.

En brutal tilfangetagelse

Det var selvfølgelig med "The Disappearance of Alice Creed" det hele startede: Med J Blakesons friske vinkel på kidnapnings-thrilleren. To mænd tager i filmens begyndelse brutalt en ung kvinde til fange. Alt er timet og tilrettelagt ned i mindste detalje, komplet med lydisolerende materiale på væggene. Men alt går også gruelig galt.

Passabel i begyndelsen

Filmen er passabel i begyndelsen, mens mystikken endnu er ny og ubetrådt. Men det er en kortvarig fornøjelse. Snart udvikler historien sig i en på en og samme tid selvmodsigende pjattet og overfortalt/forklaret retning.

Form over indhold

Troværdig er filmoplevelsen i hvert fald overhovedet ikke, hertil tager indpakningen og stilen alt for tidligt styringen i en form over indhold-skabelon, hvor "kammer"-musikken konstant sansevoldtager og reelt fuldstændig bortdømmer fantasiens råderum.

Fantasiløst

Og det er netop, sådan "The Disappearance of Alice Creed" opleves: Som fantasiløs, takket være den tåbeligt overstyrede stil. For selve historien er i og for sig ganske sprød – også selvom det lille homoseksuelle twist mere falder ufrivilligt komisk end egentligt æggende.