The Devil's Advocate (1997)

    En succesrig ung advokat headhuntes til et high end-advokatfirma. Men er der ikke noget lorent ved stedets boss?


    LOV, RET OG DJÆVELSKAB

    Keanu Reeves' succesrige unge advokat Kevin Lomax har det hele: Et godt betalt job, en lækker kone og masser af tro på fremtiden. Især da han headhuntes til et high end-advokatfirma i New York med Al Pacinos John Milton ved roret. What's not to like, må Lomax tænke.

     

    Mentalt på lokum

    Konen flytter med, og de får en vanvittig lækker lejlighed midt i byen. Imens fortsætter Lomax sin ubrudte stime med højprofilerede vundne sager, og det sociale plejes på højeste niveau. Men små tegn på skidtmashed melder sig i kulissen. Først er det konen, der kommer tiltagende mentalt på lokum – senere begynder det også at stå klart for Lomax, at ham John vist er en underlig karl...

     

    Overlangt retssals- og mystik/fantasi-drama

    Den første time af dette overlange (144 min.) retssals- og mystik/fantasi-drama fungerer gnidningsfrit og udgør et både veltimet og troværdigt blik på overklasse-hverdagsliv. Men sker der noget, og det er ikke fordi, det kommer som en overraskelse, filmens titel og markedsføring taget i betragtning.

     

    Tæppet trækkes...

    Men tæppet trækkes alligevel væk under det møjsommeligt opbyggede univers, og det er både i selve det outrerede manus og i tilsvarende grel grad i fortællestilen, der ligesom gerne vil "tækkes djævelen", som han figurerer dér i Al Pacions lidt for overspillede stamina. Og det kræver bl.a. masser af underlægningsmusik, et hektisk lyddesign og godt gang i kameraets "løse håndled".

     

    Vold, magt og flammehav

    Nu vil det hele ligesom ingen ende tage med vold, magt og flammehav fra down below, altså dér, hvor manden med treforken huserer. Med andre ord skal der nu stås model til et – i hvert fald kraftigt antydet – møde med Djævelen himself, og det bliver ikke en udelt dans på roser.

     

    Kedeligt farveløst

    Keanu Reeves præsterer endnu en af karrierens meget kedeligt farveløse hovedroller – omgivet af nævnte overspillende Pacino og et par babes, der filmkontraktsligt til lejligheden smider kludene, herunder Charlize Theron og Connie Nielsen.



    Anmeldt i 2023 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024