grønne slagtere, De
To slagtermedhjælpere drømmer om at få deres egen forretning, men succesen kommer først, da de begynder at sælge marineret menneskekød.
UFRIVILLIGT ALVORLIG KOMEDIE
Det er lykkedes instruktør og manusforfatter Anders Thomas Jensen at skabe noget så sjældent som en ufrivilligt alvorlig komedie.

Historien er spækket med saftigt blødende one-liners, absurde karakterer og kvalmende bizarre overdrivelser. Et ihærdigt forsøg på at skabe en slagterkomedie, der skærer ind til benet.

Ultranørdet nichehumor
Den ultra-nørdede niche-humor, der skinner igennem fra første scene, fungerer kun ganske sjældent, så man griner rigtig sundt. Et af de største problemer ved Jensens film er, at replikkerne bliver så konstruerede, så oplæste og spillede: ikke engang skuespillerne selv tror på historien.

Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas danner det umage makkerpar Svend og Bjarne, der har succes med deres nyåbnede slagterforretning. Men succesen er kun kommet, fordi Svend i et vredesudbrud har slagtet et menneske og efterfølgende fileteret og marineret det.

Kunderne ved naturligvis ikke, at de spiser marineret tante, men succesen er hjemme, og Svend og Bjarne er nødt til at slagte flere artsfæller. Det er naturligvis et skråplan men også en velbevaret hemmelighed.

Små sidehistorier maser sig på fra Anders Thomas Jensens pen: Bjarne har en hjernedød tvillingebror liggende i respirator. Broderen vågner, da respiratoren slukkes. Samtidig er Bjarne så småt ved at forelske sig i den lokale Astrid (Line Kruse).

Haltende skuespil
Skuespillet er generelt haltende eller pinligt dårligt. Et hav af tåbelige og konstruerede biroller falder helt igennem (Ole Thestrup, Nicolas Bro, Lily Weiding) for blot at nævne nogle stykker.

Hverken Mads Mikkelsen eller Lie Kaas (i dobbeltrollen) formår at mande rollerne op på et troværdigt niveau. Det er svært at grine af stereotyper med stivkrampe!

Anders Thomas Jensen er overdrevet ambitiøs i filmens tekniske udtryk: svulstig filmmusik, heftige kamerature, omhyggelige lyssætninger osv. Alle egenskaber der er med til at gøre komedien ufrivilligt alvorlig.
Anmeldt i 2006 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2010
Udskriftsvenlig udgave