Luzhin defence, The | |
Et distræt og kvasi-autistisk skakgeni falder for en rig kvinde, og selvom alt taler mod et forhold, er der måske alligevel håb.. | |
| SKAKTRÆK I BREDFORMAT John Turturro har skaffet sig en rigtig grundigt alternativ rolle i denne lidt skæve men grundlæggende tyndhårede film. Som skakgeniet Aleksandr Ivanovich, kaldet Luzhin, der er dybt nørdet og særdeles indadvendt, mere end blot på grænsen til at være autist. Der kommer gang i gummiansigtet, det er ganske vist. Alt andet end banebrydende Der er imidlertid ikke opfindsomhed nok i historien til at give Turturro det nødvendige rygstød og gøre hans præstation til oscarpotentiale. Man savner nye idéer og mere dybde: historien er alt andet end banebrydende. Luzhin er skakgeniet over dem alle. Men privatlivet har han ikke styr på. Ingen kvinder hopper på den sære mand. Med én undtagelse: Emily Watson falder for hans charme, i dette tilfælde under navnet Natalia Katkov. Alle rynker på næsen over det aparte forhold: "hvad sker der for hende?" Som den danske oversættelse af titlen meget sigende bekender: der er tale om "kærlighedens træk" - et træk, der altså satte Emily Watson mat. Genremæssigt dødvande Et langt stykke hen ad vejen er der god underholdning at hente i den letløbende historie, men filmen udvikler sig i forudsigelige og kedsommelige baner - i et genremæssigt dødvande mellem drama, romantik og biografi. Pæn fotografering af Bernard Lutic. | |
| Anmeldt i 2006 af Tobias Lynge Herler © philm.dk 1992-2010 | |
| Udskriftsvenlig udgave |