U.S. Marshals (1998)
En voldsom hær af politibetjente sætter alt ind på at stoppe en undvegen fange.
KLICHÉ-RATATA
Sammenhængende film:
The Fugitive (1993)
U.S. Marshals (1998)
I en slags efterfølger til succesen "The Fugitive" fra 1993 med Harrison Ford, ses Tommy Lee Jones atter i rollen som U.S. Marshal Samuel Gerard.
Retfærdighed bør ske fyldest!
Denne gang skal han og de mange hårdtarbejdende politifolk forsøge at fange endnu en (uskyldig) undsluppen fange. Endnu engang er fanget undsluppet, fordi en fangetransport (denne gang et fly) er havareret. Fangen vil jo gerne ud og sørge for, at sandheden kommer frem (ligesom Harrison Ford i "Flygtningen").
Fast forankret i polititroen
Men U.S. Marshal Gerard er naturligvis fast forankret i sin polititro, og han sætter ALT ind på at fange den vævre fange. Det fører til utallige skudepisoder og først og fremmest en overflod af gennemført stupide politihandlinger. Her kan man virkelig opbygge en kontant modvilje mod det amerikanske retssystem, hvis det altså er sådan, det fungerer i virkeligheden.
Gennem ild og vand
Til dræbende kedsommelig filmmusik af veteranen Jerry Goldsmith kaster betjente sig rundt gennem ild og vand. Alle medbringer de mindst en pistol eller et oversavet jagtgevær i tilfælde af, at fangen skulle dukke op rundt om næste gadehjørne. Man U.S. Marshal Gerard og hans mænd har svært ved at opspore fangen, og så kan man jo passende koge suppe på det i lidt længere tid.
En klichétornado
"U.S. Marshals" indvikler sig hurtigere og hurtigere i en klichétornado, så den efter en lovende indledning ret kvikt ender i en suppe af forudsigelighed. Tommy Lee Jones' rolle er ødelagt af tåbelige bemærkninger, ligesom Wesley Snipes som den forfulgte kun er en skygge af sig selv.
Anmeldt i 1999 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1998, USA, Action, Krimi, Thriller, Fly på film, 126 min.
Dansk titel: U.S. Marshals- Tommy Lee Jones (Chief Deputy Marshal Samuel Gerard)
- Wesley Snipes (Mark Sheridan)
- Robert Downey Jr. (John Royce)
- Joe Pantoliano (Marshal Cosmo Renfro)
- Irène Jacob (Marie)
- Kate Nelligan (U. S. Marshal Walsh)
- Matt DeCaro (Deputy Stern)
- Tracy Letts (Sheriff Poe)
- Patrick Malahide (Lamb)
- Thomas Rosales Jr. (727 Prisoner)
- Kevin Mukherji (Ship Foreman)
- Ray Toler (Earl)
- James Fierro (Deputy)
- Donald Gibb (Mike Conroy)
- Eddie J. Fernandez (Detective)
- Daniel Roebuck (Biggs)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation