Eichmann (2007)

    Manden med det store ansvar for Den endelige løsning - jødeudryddelsen under anden verdenskrig, Adolf Eichmann, under de indledende forhør i Israel, 1960.


    SKRIVEBORDSMORDEREN

    Film om Eichmann:
    Eichmann (2007)
    The Eichmann Show (2015)

    Robert Youngs britisk-ungarskproducerede dramadokumentar om en af nazismens største bødler, Adolf Eichmann, er ikke alene en effektivt dramatiseret genskabelse af tiden omkring 1960, hvor Eichmann blev taget til fange i Sydamerika og afhørt af jøden Avner Less, men også et interessant og troværdigt historisk indblik i en af de mest komplekse nazistiske hjerner.

    Følelsesladet narration
    At der er tale om en dramatisering af virkelighederne kommer klarest til udtryk i instruktørens udprægede brug af følelsesladede narrative virkemidler som musik og billedæstetik i lys, skygge og kameraføring: ganske tydeligt ledende mod en særlig stemning af historisk vigtighed og det barske gemt i mennesket bag Eichmanns facade.

    Disse dramatiseringsvirkemidler er klassiske, romantiske og dikterer en bestemt holdning til situationen, til mennesket, til bødlen, og er som sådan rene fiktive lag, man som tilskuer i sin perception må skrælle af for at nå ind til den sande dokumentariske kerne i filmen.

    Nazismens særlige æstetik
    Fortællestilen bliver hurtigt pompøs og som nævnt dikterende, men instruktøren anvender mere talentfuldt denne glatte og detaljerige stil til at genskabe nazismens særlige æstetik. I glimt af visuel elegance rammes netop den på én gang fantastisk prangende og afskrækkende perfekte stil, der kendetegnede den nazistiske tænkning om rene linjer.

    Har man gjort sig filmens intentioner klar og er i stand til at percipere så at sige igennem den grundige spartling af følelsestapet, udgør Youngs dokumentar et fint og fortættet indblik i personen Eichmann og er således en fin tilføjelse til kartoteket over nazistiske bagmænd skildret på film.

    Kretschmann genial
    Medvirkende i særdeleshed til tilskuerens accept af stemningstapetet er Thomas Kretschmanns geniale fortolkning af mennesket Eichmann. Spillet er afdæmpet og helt i tråd med virkelighedens oplevelse af manden under afhøringerne.

    Det er ofte en kliché om godt skuespil, men Thomas Kretschmann er Eichmann, både i statur, fremtoning, diktion og det psykologisk bagvedliggende, hvor determinationen ikke er til at rokke hos den sammenbidte skrivebordsmorder.



    Anmeldt i 2008 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    2007, Ungarn, Storbritannien, Dokumentar, Biografi, Dokumentar: nazismen, 100 min.

    Dansk titel: Eichmann - Dødens underskrift
    Instr: Robert Young Prod: Karl Richards Manus: Snoo Wilson Baseret på: afhøringer af Adolf Eichmann Foto: Michael Connor Klip: Saska Simpson Mus: Richard Harvey