Soldaterkammerater på efterårsmanøvre (1961)
En gruppe gæve soldaterkammerater genindkaldes i trøjen på efterårsmanøvre, hvor de marcherer og møder nogle smukke kvinder.
HOVEDLØST, MENINGSLØST
Sammenhængende film:
Soldaterkammerater (1958)
Soldaterkammerater rykker ud (1959)
Soldaterkammerater på vagt (1960)
Soldaterkammerater på efterårsmanøvre (1961)
Soldaterkammerater på sjov (1962)
Soldaterkammerater på bjørnetjeneste (1968)
I det fjerde af seks danske lystspil om den gæve gruppe midaldrende soldater støder vi på endnu et nulpunkt i dansk lystspilsfarce.
Bajere og højt humør
Kammeraterne sløver den i "det virkelige liv" og nyder livet med bajere og højt humør, men så bliver de pludselig genindkaldt. Oversergent Vældegaard og hans medbefalende har nemlig etableret en meget vigtig øvelse, der går ud på at marchere lidt frem og tilbage, blæse med mel og trutte i nogle horn, mens man skærer ansigter og danser på alle fire.
Gymnastik og pløre
Så skal drengene også lige lave lidt gymnastik, plaske rundt i nogle vandløb og møde nogle kvinder i røde sportsvogne, så musikken atter kan blive strygerblød. Spasmagerduoen Paul Hagen og Preben Kaas laver lidt ekstra sjov i gaden: De tager for eksempel ud på landet, hvor de møder en rigtig sjov karl i et træhus.
Sorte i hovedet
Det sprænger de så i luften i højt humør og bliver sorte i hovedet. Ikke længe efter hælder Paul Hagen kaffe ned over sig selv - med fløde og sukker!
Markant idioti
Der er ikke så meget at sige - "Soldaterkammerater på efterårsmanøvre" matcher på underfundig vis sine forgængeres og efterfølgeres markante mangel på manuskript og idé. Scene efter scene laller de jægergrønne kammerater rundt og ter sig fjollet. Nå ja, så går tiden jo med dét.
Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1961, Danmark, Farce, Komedie, 85 min.
Dansk titel: Soldaterkammerater på efterårsmanøvre- Ebbe Langberg (Løjtnannt Peter "Ras" Rasmussen)
- Louis Miehe-Renard (Menig Knud Petersen (616))
- Paul Hagen (Menig Henrik Didriksen (617))
- Preben Kaas (Menig Ole (615))
- Carl Ottosen (Oversergent Vældegaard)
- Ole Dixon (Bolleå (612))
- Klaus Pagh (Menig Holger Schwanenkopf (614))
- Sigrid Horne-Rasmussen (Fru Schwanenkopf)
- Christian Arhoff (Fyrværkerimester)
- Grethe Sønck (Sanger)
- Anne Werner Thomsen (Birthe)
- Jan Priiskorn-Schmidt (Skoleelev)
- Jørgen Buckhøj (Sergent)
- Albert Watson (Lasse)
- Bent Vejlby (Fjendtlig officer)
- Bjørn Spiro (Tjener)
- Jørgen Krogh (Menig)
- Bertel Lauring (Leder af fjenden)
- Erik Kühnau (Mand)
- Mogens Hermansen (Overbasse)
- Børge Møller Grimstrup (Landmand)
- Klaus Scharling Nielsen (Korporal)
- Ego Brønnum-Jacobsen (Soldat)
- Jytte Abildstrøm (Ruth)
- Mogens Brandt (Dr. Salem)
- Peter Kitter (Oberstløjtnant)
- Svend Johansen (Viggo)
- Anker Taasti (Sergent hos fjenden)
- Jørgen Krogh (II) (Menig)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation