Præriens skrappe drenge (1970)
Dansktalende cowboys med amerikanske navne gennemlever sorrig og glæde i det vilde danskvesten.
UBESKRIVELIGT PLAT
Sammenhængende film:
Præriens skrappe drenge (1970)
Guld til præriens skrappe drenge (1971)
Instruktør Carl Ottosen genbruger mange af sine skuespillere fra Soldaterkammerater på bjørnetjeneste (1968) i denne udtalt bundskrabende, kedsommelige, manuskriptløse og tillige elendigt spillede westerfarce.
Skyder med skarpt i grusgraven
Ligesom i det rigtige vilde vesten rider der cowboys rundt på heste (i denne film blot ponyer i en dansk grusgrav) og skyder med skarpt mod hinanden både verbalt og med ammunition.
Kvindebedårer til fingerspidserne
Der er den rigtigt slemme don juan, Shorty, der er kvindebedårer til fingerspidserne. Den solbrændte cowboy, Sam, imponerer med sin unaturlige oplæsende tale, hvis han da ikke lige skyder med skarpt, måske iagttaget af en drikfældig Preben Kaas, der i denne film er beriget med navnet Ben.
Påmalede skægstubbe
Karl Stegger leverer udødeligt Karl Stegger-spil i en klassisk Karl Stegger-rolle, flankeret af "sønnen" Jesper Klein, mens Dirch Passer som meget stærk sherif med påmalede skægstubbe har nok at gøre med at opretholde lov og orden. Dommeren Ove Sprogøe er nemlig sådan lidt småkorrupt, så han må gemme sig under bordet, når slagsmål #22 udvikler sig i baren.
Eminent mangel på inspiration
Instruktøren dukker op i egen høje person som oversherif med smart hat, mens Benny Hansen kvabser sig igennem sine fantastisk bøvede pelikker. Alle skuespillere udstråler en eminent mangel på inspiration, hvilket vel ikke kan undre.
Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1970, Danmark, Komedie, Farce, Western, 92 min.
Dansk titel: Præriens skrappe drenge- Paul Hagen (Shorty)
- Willy Rathnov (Sam)
- Karl Stegger (Hank Ericson)
- Dirch Passer (Biggy)
- Preben Kaas (Ben)
- Jesper Klein (Art Ericson)
- Ove Sprogøe (Dommer)
- Benny Hansen (Brooke)
- Carl Ottosen (Sherif)
- Poul Glargaard (Vicesherif)
- Peer Guldbrandsen (Tucky)
- Lars Lunøe (Slim O'Hara)
- Sisse Reingaard (Katy Ericson)
- Winnie Mortensen (Høvdingens datter)
- Ib Sørensen (Cowboy)
- Søren Steen (Cowboy)
- Bjørn Spiro (Indianerhøvding)
- Miskow Makwarth (Johnson)
- Hans-Henrik Krause (Gus)
- Ole Guldbrandsen (Bandit)
- Arne Møller (Bartender)
- Lone Lau (Kari Johnson)
- Esper Hagen (Provianthandler)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation