Soldaterkammerater på bjørnetjeneste (1968)
En gruppe halvgamle menige tramper af sted under oversergent Vældegaards humørsvingende kommandoer.
PÅ DEN IGEN, KAMMERATER!
Sammenhængende film:
Soldaterkammerater (1958)
Soldaterkammerater rykker ud (1959)
Soldaterkammerater på vagt (1960)
Soldaterkammerater på efterårsmanøvre (1961)
Soldaterkammerater på sjov (1962)
Soldaterkammerater på bjørnetjeneste (1968)
Soldaterkammeraterne er her så heldige at blive filmet endnu engang, mens de tramper rundt i camouflagedragter. Carl Ottosen - ham den højtråbende oversergent Vældegaard - fik nemlig den "fantastiske" idé at brygge endnu en film sammen, seks år efter den femte film i serien.
Fnisetrold på banen
Paul Hagen, Preben Kaas og Louis Miehe-Renard har fået nye kolleger, mens andre er faldet fra. Poul Bundgaard er ny på skansen som operasyngende, slankekursbelemret fnisetrold. Og Willy Rathnov marcherer muntert med, mens han nynner og ser solbrændt ud. Vældegaard råber lidt hér og dér, mens han smiler ad sine kåde kammerater, når de vender geværerne forkert eller går i modsat retning af en ordre.
En grov spøg
Og Dirch Passer må stå for skud, da en flok menige finder det krampelatter-frembringende at narre ham til at tro, at han ser syner. Passer ender på den lukkede afdeling med en bjørn i seler, mens Karl Stegger og Ove Sprogøes oberster danser i marken. De deltager nemlig i en spændende lille dyst soldaterkammerater imellem. Hele tre flasker whiskey står på højkant.
En sød lille sang
En lille sort dreng slår her og der et par helkiksere på sine BR-bongotrommer, mens en brillet lillepige i kortærmet kjole ser smilende til. Så fik vi også en lille sang denne gang.
Komplet indholdsløshed
Det lader til, at instruktør Carl Ottosen tænker lidt mere over kameraindstillingerne end samlebåndsinstruktøren Sven Methling, men manuskriptet råder bod på de par pæne kameraføringer ved at tangere sin forgængerfilm i indholdsløshed.
Anmeldt i 2000 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1968, Danmark, Farce, Komedie, Børn på film, 88 min.
Dansk titel: Soldaterkammerater på bjørnetjeneste- Preben Kaas (Menig 12)
- Paul Hagen (Menig 13)
- Willy Rathnov (Menig 14)
- Poul Bundgaard (Menig 15)
- Louis Miehe-Renard (Menig 16)
- Carl Ottosen (Oversergent Vældegaard)
- Dirch Passer (Vagtkommandør 419)
- Karl Stegger (Obersten)
- Ove Sprogøe (Oberst)
- Ole Monty (Cirkusdirektøren)
- Morten Grunwald (Læge Bjørn Bille)
- Else Petersen (Frk. Petersen)
- Winnie Mortensen (Feriebarn)
- Kurt Erik Nielsen (Soldat)
- Anja Owe (Anja)
- Bent Vejlby (Løjtnant Jensen)
- Tine Blichmann (Sygeplejerske)
- Yvonne Ekmann (Fru Brandt)
- Esper Hagen (Vagtsoldat)
- Claus Nissen
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation