Nosferatu, eine Symphonie des Grauens (1922)

Film om Dracula:
Nosferatu, eine Symphonie des Grauens (1922)
Dracula (1931)
Nosferatu: Phantom der Nacht (1979)
Bram Stoker's Dracula (1992)
Dracula: Dead and Loving it (1995)
Van Helsing (2004)

Friedrich Wilhelm Murnau bliver med rette karakteriseret som en af filmhistoriens største kunstneriske instruktører. Når man ser "Nosferatu" forstår man umiddelbart, hvad der menes. Filmen rummer helt unikke fortællemæssige kvaliteter, herunder en sublim fotografering.

Forbillede for Dreyer?
Hans vampyrfilm kan ses som et forbillede for Carl Th. Dreyers Vampyr (1931), som elleve år senere blev den første gyser med lyd på. Begge instruktører arbejder meget omhyggeligt med deres kamera og har enkelte elementer i handlingen tilfælles i deres historier.

Sublim fotografering
Hvad der fascinerer mest ved "Nosferatu" er afgjort Günther Krampfs og Fritz Arno Wagners fotografering. Sjældent - hvis nogensinde - har en stumfilm så mange udendørs optagelser, noget der virkelig styrker filmen og giver den en ekstra spænding.

Hypnotiserende effekt
Skiftene mellem de mange nærbilleder i spændende lyssætninger og naturen udenfor giver en utroligt hypnotiserende effekt, i særlig grad fordi billederne af den gamle by i sig selv er smukke.

Begavet klippeteknik
Den begavede klippeteknik kombineret med den sublime fotografering placerer filmen i en elite helt for sig selv - læg hertil en række følte skuespillerpræstationer.

Mange Murnau-film tabt
Desværre kender man i dag ikke så meget til F.W. Murnau og hans film. Omkring halvdelen af hans omtrent tyve film er gået tabt, og man kender kun til titlerne på enkelte af disse. Murnau omkom i 1931, kun 41 år gammel i en bilulykke i USA.