4240 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Tro, håb og kærlighed
Drenge og piger i den svære pubertetsalder holdes nede af dominerende forældre.
FABELAGTIG MENNESKESKILDRING
Man må knibe sig i armen, når man ser Bille Augusts blændende filmatisering af Bjarne Reuters roman, "Når snerlen blomstrer". Filmen rummer noget af det mest overbevisende og ægte skuespil, man kan tænke sig. Kombineret med en glimrende historie bliver det til en film, man sent skal glemme.

Den første forelskelse
Adam Tønsberg og Lars Simonsen spiller skolekammeraterne Bjørn og Erik, der begge så småt er begyndt at tænke på piger. Mens Bjørn fri og frejdig kan vælge hvilken pige, han vil, hæmmes Erik af sin dominerende far, der i dén grad forstår at lægge en dæmper på sin søns tilværelse.

Eriks far har det bedst, når andre folk lider. Således sørger han for at holde sin psykisk syge kone i konstant skak ved at skræmme og nedgøre hende.

En falsk trøst
Bjørn er lukket inde i sin lykkelige forelskelse med Anna, der dog snart sætter sig selv og Bjørn på en alvorlig prøve, da det viser sig, hun er gravid. Det skal blive enden på den stormende kærlighed, og Bjørn søger i stedet falsk trøst hos Kirsten, der hele tiden har haft et godt øje til Bjørn.

Mens Erik må finde alle indre ressourcer frem for at tage et opgør med sin tyranniske far, kæmper Bjørn for at løsrive sig fra det truende borgerlige forhold med Kirsten.

Autentisk skuespil
Skuespillet er så autentisk, at det risler en koldt ned af ryggen i de mest intense scener. Lars Simonsens debut er fantastisk - man kan ikke forestille sig en mere slående fremstilling af den kuede og nervøse knægt, der er helt i faderens varetægt. Bent Mejding er ubeskriveligt ækel og næppe nogensinde set bedre.

Spil af mere jævn men ikke ringe karakter leverer Adam Tønsberg og Camilla Søeborg. Kulminationen på deres troværdige forelskelsesspil finder vi i aborteringsscenen, der fører megen gåsehud med sig.

Gennemarbejdet manuskript
Manuskriptet er fabelagtigt gennemarbejdet af Bjarne Reuter og Bille August. At sidstnævnte i sine yngre dage var en helt sublim personinstruktør er denne film et lysende ekspempel på.

Tidsbilledet er virkelig flot ramt. Med rigtig glimrende og tilpas mådeholden musik af Bo Holten.
Anmeldt i 1998 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2016
Udskriftsvenlig udgave
Tro, håb og kærlighed

Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7Karakter: 6 ud af 7
Fakta om filmen
1984, Danmark, Drama, 107 min
Dansk titel: Tro, håb og kærlighed
Instr: Bille August Prod: Per Holst  Manus: Bille August, Bjarne Reuter  Baseret på: Bjarne Reuters roman "Når Snerlen Blomstrer"  Foto: Jan Weincke  Klip: Janus Billeskov Jansen  Mus: Bo Holten  
Medvirkende:
Adam Tønsberg (Bjørn)
Lars Simonsen (Erik)
Camilla Søeberg (Anna)
Bent Mejding (Eriks Far)
Åse Hansen (Eriks Mor)
Ulrikke Bondo (Kirsten)
Malene Schwartz (Kirstens Mor)
Kurt Ravn (Kurt, Inges forlovede)
Troels Munk (Kirstens far)
Arne Hansen (Bjørns far)
Lone Lindorff (Bjørns mor)
Thomas Nielsen (Bjørns lillebror, Henning)
Elga Olga Svendsen (Bjørns bedstemor)
Bent Biran (Bjørns onkel)
Ingelise Ullner (Bjørns moster)
Jytte Strandberg (Bjørns tante)
Nina Christoffersen (Kvaksalver)
Thyge Andersen
Helle Spangaard (Kirstens søster, Inge)
Grethe Mogensen (Annas mor)
Finn Gimlinge
Rudolf Brink
Poul Lundvad
Ole Borg (Tøjsælger)
Thomas Bo Larsen ((ikke krediteret))
Priser:
RB, Bedste Birolle Skuespiller (Mejding)
RB, Bedste Birolle Skuespillerinde (Hansen)
RB, Bedste Skuespiller (Simonsen)
RB, Bedste Manuskript
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.