Arthur (1981)

Sammenhængende film:
Arthur (1981)
Arthur 2 on the Rocks (1988)

Denne komedie er morsom på en dejligt skæv måde, der burde inspirere nogle flere komedieskabere i Hollywood. Hjerte og lattermuskel på rette sted.

Svævende historie
Hovedpersonen i den festlige, nærmest svævende historie er milliardærarvingen Arthur Bach (Dudley Moore), der lever et løsagtigt liv med skiftende damer og masser af alkohol. Han har privatchauffør og fornem limousine, og så har han en "barnepige" i skikkelse af den ældre, distingverede herre Hobson, spillet af John Gielgud. Denne "barnepige" retter på Arthur hele tiden, og nyder tilsyneladende at være den kloge af de to.

Morsomme dialoger
Det bliver til mange morsomme dialoger mellem de to, dialoger, der i deres ublufærdighed overrasker tilskueren, særligt i filmens start. Hvis Arthur vil arve ca. $1 milliard, så skal han gifte sig med en af familien udvalgt (og naturligvis snobbet) kvinde. Det er da også Arthurs intention at gifte sig, og så måske alligevel få tid til at leve løst ved siden af, men så forelsker han sig i Linda Marolla (Liza Minnelli), en prostitueret, som han tilfældigt samler op på gaden.

Kærligheden må sejre
Og Linda forelsker sig også i den skøre Arthur, og ikke kun på grund af alle hans penge. Hvad skal Arthur så gøre? Skal han vælge pengene og den triste kvinde eller kærligheden og fattigdommen?

Dygtig iscenesættelse
"Arthur" er meget dygtigt instrueret af Steve Gordon, og skuespillet er hele vejen igennem fuld af bittersød humoristisk indlevelse. Læg især mærke til John Gielgud i rollen som "tjenestepigen". Han fik en velfortjent Oscar® for sin præstation, hvor Dudley Moore helt sikkert også er sin nominering værdig. Han fik til gengæld en Golden Globe. Burt Bacharachs musik er ikke uden skæv charme og er ikke en decideret stemningsdiktator.