The Mask (1994)

    En helt almindelig bankmand finder en speciel maske, der kan forvandle ham til den, han dybest set ønsker at være.


    JIM CARREY-GUMMIMASKE I TO LAG

    Selvfølgelig er det Jim Carrey, der skal bestride en hovedrolle, hvor en særlig maske kan forvandle et menneske til overmenneske: Når Carrey i forvejen er kendt som manden med gummiansigtet, kan man altså regne med gummimaske i to lag, når "The Mask" giver den gas.

    Ikke meget kød på
    Der er ikke meget kød på historien om den almindelige bankmand, Stan Ipkiss, der efter at have fundet en maske og opdaget dens magiske indvirkning på ham, kan erobre både penge, magt og elskov bare ved at knipse med fingrene.

    Stift & kunstigt
    Ind imellem opstår der en situation, der er opfindsom, men i det store og hele fungerer "samspillet" mellem komedie og visuelle tegneserieeffekter stift og kunstigt.

    Overplastret
    Det er historien udenfor den overgearede maskemand, der er værd at følge. Her giver Carrey prøver på sit andet talent, der ikke nødvendigvis behøver at blive overplastret med hæmningsløse gummiansigter.



    Anmeldt i 2002 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2017

    Fakta om filmen

    1994, USA, Komedie, Fantasi, 97 min.

    Dansk titel: Masken
    Instr: Charles Russel Prod: Robert Engelman Manus: Mike Werb Foto: John R. Leonetti Klip: Arthur Coburn Mus: Randy Edelman
    Priser
    • AAN - Bedste visuelle effekter
    • GG-N - Bedste skuespiller (Carrey)