Borgen [1] (2010)

Sammenhængende i denne serie:

Borgen [1] (2010)
Borgen [2] (2011)
Borgen [3] (2013)

S1:E1 (Dyden i midten) [3/7]

Danmarks Radios store dramasatsning "Borgen" åbnede med endnu en række glinsende perler på dén kæde af negativ trivsel, der portrætteredes i dansk tv-drama i 00'erne.

Ugebladsstof
Således i en heksekedel af stress, jag, intriger, modarbejdelser, spekulation og magtliderlighed trækkes vi endnu engang rundt i dén manege, som altid er sikker underholdning: Det er ugebladsstof i visuelt højkoncentrat.
 

Den helt store sejrkvinde

På Christiansborg hygger en lang række kækt opdigtede partier sig lige op til et folketingsvalg. Alt kan ske, og en kvindelig partileder udnytter situationen flot i sidste øjeblik og bliver valgets helt store sejrkvinde.

Rid med på bølgen
Det virker her i seriens spæde start ikke som om, "Borgen" bliver skuespillernes legeland. Fokus er på al snasken udenom: Der pusles om det negative, så tilskueren ubønhørligt trækkes med af bølgen af stress og jag.
 

Lødigt

Effektmæssigt fremtræder første episode dog positivt som mere lødig, idet musik og lydeffekter er relativt neddroslet. Indtil videre er der formodentlig skønnet (narrative) lag nok i den negative trivsel til at forføre publikum.


S1:E2 (Tæl til 90) [2/7]

I anden episode af "Borgen" skrues der en tand op for tændingen, så den lange og altomsluttende negative spiral i historien i endnu højere grad bliver en tvangsfodring.

Konstant magtliderlig
Allerede her i anden episode bekymrer det tilsyneladende konstant magtliderlige tema: Er dette seriens eneste regulære historie, bliver det en tynd og tam affære.

Tomgang i klichéer
Tynd og tam er også denne anden episode. Nyhedens interesse ved serien er allerede forsvundet: Der er ene og alene tale om en tomgang i klichéer og politiske intriger, som vi har set det præsenteret uendeligt mange gange før.

Belagt med gysermusik
Det er en dyrkelse af stress og jag: På lydsiden denne gang oven i købet belagt med decideret "gysermusik" til at underbygge de heftige situationer, hvor folk går bag ryggen på hinanden i et orgastisk magtbegær. Der er ikke rigtig gnist i skuespillet, og replikkerne serveres med en generelt udpløret disinteresse.


S1:E3 (Det muliges kunst) [3/7]

Tredje episode af politiker-intrigeserien for hele Danmark er tilbage på det tvivlsomt underholdende spor, hvor en rød tråd af stress og jag binder livets facetter på og udenfor Christiansborg sammen.

En anelse saft
Der er denne gang en anelse saft i historien, og det holder interessen fanget gennem plottets hæsblæsende finanslovsforhandlinger. For at blødgøre en sidehistorie om kærlighed og kildevand får vi nogle lettere malplacerede tilbageblik: "3 år tidligere". Det kan stadig undre betragteligt, hvor originaliteten er blevet af, når DR sender tv-underholdning af sted til millioner af seere?

Trist gentagelse
Hele plottet med magtliderlighed, mudderkastning og lidt privat snask i krogene er virkelig en trist gentagelse af talrige både danske og internationale serier. Der synes dog stadig at være udviklingsmuligheder i serien. Lad os håbe, at de bliver grebet.


S1:E4 (Hundrede dage) [4/7]

Fjerde episode af Danmarks politiske spin-serie nr. #1 er den foreløbigt bedste, med saft og kraft hentet i et ikke videre smigrende portræt af rigsfællesskabet med Grønland.

100 dage

Statsministeren har siddet i 100 dage og oplever sin første reelle krise, da det kommer frem, at USA gennem en årrække kan have landet ulovlige krigsfanger i Thule på Grønland. TV1s journalist Katrine Fønsmark bliver kontaktet med disse oplysninger af en fyr fra forsvarets efterretningstjeneste, men bedst som sagen er ved at blusse rigtig op i medierne, sættes der effektivt en stopper for "lækagen".

Gode biroller
Sidse Babett Knudsens spil er stadig lidt stift, men der er god udstråling i en stribe af birollerne – bl.a. træder Ole Thestrup i karakter som grønlænder-racist, og Bjarne Henriksen viser solidt pokerfjæs som forsvarsminister.

Nedgørende tone
Forståeligt nok følte mange grønlændere sig noget stødt over episodens bramfrit nedgørende tone, hvor alle myter og fordomme om Grønland koges sammen i politikernes og journalisternes små samtaler. Ikke desto mindre er denne direkte gåen i kødet med til i "Borgen"-regi endelig at forme en episode med en anelse karakter.


S1:E5 (Mænd, der elsker kvinder) [3/7]

Femte episode bliver en kvindernes ventil for dekaders forskelsbehandling og manglende ligestilling på både Christiansborg og i erhvervslivet. Tilfældigvis instrueret af en kvinde, Annette K. Olesen, præsenteres vi for en kønnenes kamp, så rødstrømperne nærmest brænder i lys lue, og de nålestribede jakkesæt får sig én på goddaw'en.

Små finurlige øjeblikke
Det er jo altid underholdende, når kønnene kappes, og i dette patchwork af klichéer mand og kvinde imellem opstår der også små finurlige øjeblikke. Stine Stengade bliver det helt store sexsymbol for snart sagt alle mænd i episoden. Der savles virkelig igennem.

Nye blomstringer på vej

Det fornemmes tydeligt her i femte ombæring, hvor historierne er på vej hen. Særligt persongalleriet er på vej ud i kriser og nye blomstringer privat, så det er relativt nemt at forudsige den kommende tids op- og nedture i serien.


S1:E6 (Statsbesøg) [2/7]

Danmarks kvindelige statsminister må virkelig tage sig til hovedet i denne sjette episode af "Borgen". For hun kommer op imod et gevaldigt pres (fra sit østlige statsbesøg) om at udvise en formodet terrorist, og dét bliver en kamp på ideologi og nerver.

Markant opskruen for musikken
Denne gang med en markant opskruen for lyde og musik! Umotiverede brummelyde og sovset stemningsmusik voldtager begivenhederne, og der er reel grund til at bekymre sig for, at dette bliver seriens nye lyd-seletøj. Fraværet af lyde og musik har ellers hidtil været en af seriens formildende omstændigheder.

Fesen historie
Sjette episode har en lidt fesen historie, hvis eneste rigtig fine indslag er statsministerens far – i skikkelse af Peter Schrøder – og den måde, han invaderer den lille familie på. Jalousi, fuldskab og almen liderlighed i den journalistiske gren af historien bliver lovlig forudsigeligt.


S1:E7 (Ikke se, ikke høre, ikke tale) [4/7]

Her i syvende episode af "Borgen" begynder der så småt at komme lidt korn i sandpapiret. Intrigerne får vinger, og det kan være vanskeligt for protagonisterne at holde masken rundt omkring i de politiske og private kroge.

Skarpe kanter
Som ventet klæder det serien, at historien nu bliver udstyret med lidt skarpe kanter i form af begyndende jalousi på flere fronter. Den centrale politiske historie i episoden er, at justitsministeren har jokket i spinaten i en sag om ulovlig aflytning af et partilokale.

Småbeskidt plan
Selvom statsministeren beder justitsministeren om at trække sig, har han selv en småbeskidt plan, der kan redde ministerkarrieren. I de respektive privatliv trækkes fronterne efterhånden op, så der er grund til at gnide sig i de små frustrations- og katastrofehungrende tv-seerhænder.

Interessant lyddetalje
En interessant detalje på lydfronten er journalisten Katrine Fønsmarks køleskab. Bemærk at termostaten tænder og slukker for køleskabet hvert 15. sekund. Der må være tale om en yderst skidtmas model – !


S1:E8 (Agurketid) [4/7]

Nu er vi ved endelig at have nået et reelt spændingsniveau i "Borgen". Personerne tegnes med mere kant, og dramaet viser så småt tænder.

Positivt afsmittende effekt
Det har en positivt afsmittende effekt på skuespillet, at begivenhederne ikke længere har de standardiseret afrundede kanter, der kendetegnede serien i starten.

Kant og sidespring
Vi vil have kant, sidespring og dysfunktionalitet – og alle dele rumsterer for første gang i denne episode som varsel om forestående jordbævren.

Provinsiel rædsel
Et incestuøst sidetema sætter spindoktor Kasper Juuls humørsvingninger i perspektiv, og instruktør Mikkel Nørgaard rammer fint en knugende provinsiel rædsel i skildringen af Kaspers barndomshjem. Statsministeren er godt i gang med at gøre i nælderne, ikke mindst rent privat, hvor hendes manglende føling med familielivet snart vil resultere i uroligheder.


S1:E9 (Del og hersk) [3/7]

At der er drama på menuen kommer ikke som den vildeste overraskelse. I det hele taget er episodens store afsløringer ikke svært interessante. Der er ikke rigtigt vægt bag.

Ingen lang ventetid
Vi mærker, at vi nærmer os sæsonafslutningen, og at der bygges op til det helt store "vi kan næsten ikke vente"-klimaks. Ærlig talt kan vi godt vente på næste sæson. I hvert fald vil ventetiden ikke føles lang.


S1:E10 (Første tirsdag i oktober) [4/7]

Sæsonafslutningen på "Borgen" har som ventet en lille indbygget turbolader til at flette intrigerne og placere tidsindstillede bomber forud for anden sæson.

Spændt og tændt

For fjerde gang er det Annette K. Olesen, der instruerer, og dette er hendes bedste episode, takket være det uomtvistelige faktum, at enhver sæsonafslutning er naturligt spændt og tændt.

Intriger i følelser
Intrigerne er denne gang fint svøbt i følelser, der sart indrammer al den spænding, serien hidtil har opbygget, hvilket sætter et elegant og appetitvækkende halvvejspunktum.

Statsminister med pandefure
Statsministeren har virkelig grund til at rende rundt med pandefure: I privaten går det ad helvede til. Manden har en affære og vil skilles. På arbejde går det ikke stort bedre. Her er hun nødt til at bøje sig for politisk pres og fyre sin nærmeste ven på Borgen, finansministeren.

Start på en frisk
Også hos journalisterne lægges der i opbruddets kakkelovn... seriens anden sæson er på mange måder nødt til at starte på en frisk – hvilket er en forfriskende tanke.