The Fall [3] (2016)

    Da en intelligent seriemorder er på spil i Belfast, tilkaldes en kvindelig kriminalbetjent for at lede den vanskelige efterforskning.


    MØRKE I BELFAST #3

    Sammenhængende i denne serie:
    The Fall [1] (2013)
    The Fall [2] (2014)
    The Fall [3] (2016)

    I hvad, der kan opleves som en naturlig afslutning på "The Fall"-serien, kan vi godt afsløre, at 3. sæson lægger sig helt ind i kurven, når det gælder spændingsforholdet mellem chefpolitiopdager Stella Gibson og Belfast-seriemorderen Paul Spector.

    Under skarp bevågenhed
    I tredje sæson vågner Spector op efter den alvorlige skududveksling, der afsluttede anden sæson. Han er under skarp bevågenhed på hospitalet, og da han er frisk nok til det, sættes han i behandling på en sikret psykiatrisk anstalt.

    Mistet hukommelsen?
    Spectors trick er, at han angivelig skal have mistet hukommelsen, så han overhovedet ingenting kan huske om de mord, han har begået. Nu er det op til Gibson og hendes hold af politifolk at samle beviser nok til den forestående retssag.

    God til stemninger
    Sæsonens seks episoder tager sig rigtig god tid til stemningsopbygning, og der er lange scener af meget høj intensitet, når den udspekulerede Spector stille og roligt lægger an til et eller andet.

    Rolig fortællestil
    Serien er afgjort skarpest i første sæson, der er modbydeligt nådesløs i sin skildring af Spectors dobbeltliv. De to følgende sæsoner træder groft sagt vande, men det positive i dette vandtråd er, at fortællestilen er betagende rolig.

    Psykologisk intensitet
    Her kan det godt ærgre, at underlægningsmusikken stikker sit hoved meget frem, som den gør. Men læg samtidig mærke til de lange scener, der er overladt helt til den psykologiske intensitet, bl.a. når Spector samtaler med sin nye chefpsykiater (i en fin birolle til Krister Henriksson).

    Dramatisk afslutning
    Sæsonens slutning er særdeles dramatisk og som sådan vellykket. Generelt velspillet med Jamie Dornan som den stærkeste og Gillian Anderson med fine scener i den svært sammenbidte Stella Gibson-rolle.



    Anmeldt i 2016 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024