House of Cards [1] (2013)

Sammenhængende i denne serie:
House of Cards [1] (2013)
House of Cards [2] (2014)
House of Cards [3] (2015)
House of Cards [4] (2016)

House of Cards [5] (2017)

Teknisk lækker og tiltagende dramatisk: "House of Cards" er en successerie bagt på magtliderlighedens ustoppelige rus, og første sæson vokser med opgaven.

Stålsat mission
Kongresmanden Francis Underwood ligger ikke på den lade side i sin stålsatte mission for at komme endnu højere op i systemet.

Barske iscenesættelser
Det indebærer forskellige barske iscenesættelser, hvor det ikke gør noget som helst, hvis det medfører personlige tragedier for andre.

Glat & udspekuleret
Underwood vil til tops, og han er ligeså glat som han er udspekuleret. Med på sidelinjen har han sin støttende kone, der godt nok er træt af hans facon i og udenfor parforholdet, men som bakker hans ambitioner op.

Teknisk lækker
"House of Cards" er som nævnt teknisk lækker, og man kan have fornemmelsen af, at der er lidt for meget fokus på formen i de første mange afsnit. Det kan blive lidt tørt og småkedeligt.

Formen forstærker oplevelsen
Men efterhånden som sæsonen nærmer sig sin afslutning, bliver det tydeligt, at der har været en mening med "galskaben" helt fra begyndelsen - og formen forstærker oplevelsen.

Vokser med opgaven
Kevin Spacey er helt i sit es som den samvittighedsløse Francis Underwood, der snor de fleste om sin lillefinger: også Spacey vokser med opgaven og nuancerer sin rolle flot.

Tålmodig karrierekvinde
Robin Wright er ligeså velspillende som hun er stylet - hun er på alle måder en stjerne i første sæson i portrættet af den rolige og i hvert fald på overfladen tålmodige karrierekvinde.

Skuespillet en stor force
Skuespillet er i det hele taget seriens store force: uden stærke indlevelser i det tungt magtliderlige univers ville meget af intensiteten forblive på overfladen.

En ussel plan
Bedst blandt birollerne i første sæson er Corey Stoll som kongresmanden Peter Russo, der køres i stilling som ny guvernør uden at vide, at Underwood har en meget ussel plan.

Tiltagende finurligt
Generelt pænt fritaget for underlægningsmusik, i hvert fald spiller musikken aldrig en hovedrolle. Og så er det tiltagende finurligt, når Kevin Spacey deler sine tanker direkte ind i kameraet.