Mig og min lillebror og storsmuglerne (1968)

Sammenhængende film:
Mig og min lillebror (1967)
Mig og min lillebror og storsmuglerne (1968)
Mig og min lillebror og Bølle (1969)

Den anden af tre film med Poul Reichhardt og Dirch Passer som henholdsvis mig og min lillebror er en tand bedre end sin forgænger, men er stadig virkelig tyndbenet folkekomedie uden ret meget substans.

Fjollede brødre
Denne gang fjoller de to brødre sig ud i noget snask, da de fra deres lille robåd fisker enorme mængder sprut og smøger op af havet. Det tager de med hjem og deler ud af det til glade folk i lokalsamfundet, uden at tænke på, at alle disse herligheder kan være andet end hittegods.

På flugt
Efterhånden bliver det klart, at et lokalt smuglerkartel har dumpet varerne i havet omkring Bomø, og snart er brødrene både i fedtefadet, i fængsel og på flugt, før sandheden endelig kommer frem.

Stift samspil
Dirch Passer har et par få gode øjeblikke i et samspil med Poul Reichhardt, der generelt fungerer stift og utilfredsstillende. Det ender som i den første film som hverken fugl eller fisk og er præget af et frustrerende overspil uden glimt i øjet.

På pumperne
På mange måder kører de tre ”Lillebror”-film på pumperne. At dreje tre film på så tyndt et grundlag er i sig selv noget krampagtigt. Og instruktør Lau Lauritzen var efter en lang karriere ved at køre træt.

Typiske biroller
Christian Arhoff byder ind med helt sædvanlig dumfjollet landbetjent med svær dialekt, Karl Stegger er hyggejovial bessefar, altid i højt humør, og Jesper Langberg adræt, jaloux ægtemand.

Lidt mere kant
Bedst blandt birollerne er Palle Huld, der lykkes med at få en slags stil og karakter ud af sin direktør Holm-rolle, og Holger Vistisen er herligt bestemt som lederen af Bomø nudistlejr: Selvfølgelig skal politibetjente også være nøgne, hvis de vil gennem porten!