The Last Days on Mars (2013)
En gruppe forskere udstationeret på Mars skal snart hjem til Jorden. Men da der findes liv i en forstenet bakterie, ender det hele grueligt galt.
LANGT HJEMMEFRA
Tematisk beslægtede film:
Mission to Mars (2000)
Moon (2009)
Europa Report (2013)
Gravity (2013)
The Last Days on Mars (2013)
The Martian (2015)
Uinspireret science fiction-gys med enkelte hårrejsende øjeblikke: "The Last Days on Mars" serverer sit plot fuld af forudsigelighed, klamme håndflader og en klassisk langt-væk-hjemmefra-håbløshed.
Fosvinder i et hul
Det er lige før, rumskibet vender snuden mod Jorden efter et langt forskningsophold på Mars. Men i ellevte time støder et af besætningsmedlemmerne på en forstenet bakterie og falder efterfølgende i en dyb Mars-sprække og forsvinder. Snart skal det vise sig, at de forstenede bakterier ikke er helt så harmløse endda... og frem for alt langt fra døde.
Ingen flugtveje
Gyset fungerer ind imellem passabelt på de fastlåst uhyggelige præmisser, som holdet befinder sig i. Der er ingen flugtveje, og klamsveden lægger sig som en dyne på både inder- og ydersiden af de store rumdragter.
Drukner i overdrevet
Men filmen er også for tåbeligt skruet sammen til at fremprovokere en reel grad af gåsehud. Trods fint skuespil og professionelle special effects drukner filmen snart i sit eget overdrev.
Ærgerligt overgjort
Og det er ærgerligt, da der fornemmes gode udviklingsmuligheder i filmens setup og historie: Dybt under det overgjorte hviler et slægtskab med genremesterværker som Alien (1979).
Anmeldt i 2014 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2013, Storbritannien, Gyser, Science Fiction, Thriller, Eventyr, 98 min.
Dansk titel: The Last Days on Mars- Liev Schreiber (Vincent Campbell)
- Elias Koteas (Charles Brunel)
- Romola Garai (Rebecca Lane)
- Olivia Williams (Kim Aldrich)
- Johnny Harris (Robert Irwin)
- Tom Cullen (Richard Harrington)
- Goran Kostic (Marko Petrovic)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation