Hot Shots! Part Deux (1993)
En dygtig jagerpilot kommer i aktion, både hvad angår krig og kvinder.
DETALJE-HUMOR #2
Sammenhængende film:
Hot Shots! (1991)
Hot Shots! Part deux (1993)
"HOT shots! Part deux" er mere af dét, vi så i 1'eren. Og måske netop derfor er den ikke helt så morsom. Grundlæggende forekommer det dog, at filmen ikke er så vellykket i sine vittigheder, der konstant bliver fyret af enten verbalt eller i billeder.
Lav intensitet
Hvor man i perioder lå vandret af grin i den første film, må man i 2'eren nøjes med få intense øjeblikke.
Morsomme henvisninger
Der er hele tiden morsomme henvisninger til kendte film, hvor de mest klassiske scener bliver parodieret - og det gør man godt. Således er der både action, krig og science fiction blandet ind i de komiske kulisser.
Fladt skuespil
Charlie Sheen genanvender sit kropssprog fra første film, ligesom Valeria Golino fortsætter ad samme spor. Rowan Atkinson har en bittelille birolle, der ikke er særlig god.
Uforglemmelige scener
Læg især mærke til filmens anslag, der samtidig udgør den morsomste sekvens. Saddam Hussein tøffer rundt på sit store palads, og man præsenteres for hans privatliv. Bemærk også scenen, hvor Sheen forsøger at få fat i et bundt nøgler med et kosteskaft uden at vække en fængselsbetjent fra sin middagslur: højspændt komisk talent.
Anmeldt i 1995 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1993, USA, Action, Komedie, Farce, Romantik, 84 min.
Dansk titel: Hot Shots! Part Deux- Charlie Sheen (Topper Harley)
- Valeria Golino (Ramada Rodham Hayman)
- Richard Crenna (Col. Denton Walters)
- Lloyd Bridges (President Tug Benson)
- Miguel Ferrer (Harbinger)
- Rowan Atkinson (Dixter Hayman)
- Mitchell Ryan (Gray Edwards)
- Martin Sheen (Capt. Benjamin L. Willard)
- Andreas Katsulas (Rufshead)
- Lena Banks (Beach Babe)
- Al Leong (Kick Boxer)
- James Lew (Kick Boxer)
- Gregory Sierra (The Captain)
- Shaun Toub (Guard)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation