4240 filmanmeldelser
Philm.dk
Avanceret søgning

Patton
George Patton var den eneste af de allieredes generaler, som nazisterne virkelig frygtede. En kompromisløs feltherre med et problematisk temperament.
FABELAGTIG BIOGRAFI
Sublimt koreograferet og elegant iscenesat storkrigsfilm, der rækker langt ud over sine små tre timers spilletid og står som en af filmhistoriens mest markante biografiske krigsfilm.

George C. Scott spiller med næsten ubegribelig autoritet hovedrollen som den amerikanske general George Patton, der under anden verdenskrig var den eneste af de allieredes generaler, som nazisterne frygtede.

Patton var kompromisløs og militant til langt op over begge ører. Hans ord var lov, og den der modsagde sig kunne vente sig. Han designede selv sine egne uniformer, komplet med seksløberskæfter af elfenben og var i dén henseende en slags amerikansk Hermann Göring.

Kærlighed til krig
Selviscenesættelsen bundede dog i et langt dybere engagement i krigsførelse. Han nærede en kærlighed til krig og slagmarker. Han elskede det mere, end han elskede sit eget liv.

Storslåede slag
Portrættet af den dedikerede og krigsafhængige Patton blev lagt i hænderne på den dygtige instruktør, Franklin J. Schaffner. Hans enestående dedikation og visuelle begavelse var perfekt til at visualisere Patton i centrum af storslåede slag.

Således er filmen formet af en spektakulært begavet fotografering, der gjorde brug af det sjældne og ekstremt vidvinklede Dimension-150-format.

Kunstnerisk opfindsomhed
Men det er ikke kun formatet og billedernes bredde, der imponerer. Også de enkelte indstillinger og deres detaljerigdom er præget af en meget høj grad af kunstnerisk opfindsomhed.

Ikke mindre væsentligt er George C. Scotts dybt respektindgydende portræt af generalen med det iltre temperament. En præstation, der står som en af de stærkeste i biografiske film nogensinde.

Jerry Goldsmiths ikoniske filmmusik anvendes yderst diminutivt, endnu et bevidst og velkalkuleret valg.
Anmeldt i 2012 af Tobias Lynge Herler
© philm.dk 1992-2016
Udskriftsvenlig udgave
Patton

Karakter: 7 ud af 7Karakter: 7 ud af 7Karakter: 7 ud af 7Karakter: 7 ud af 7Karakter: 7 ud af 7Karakter: 7 ud af 7Karakter: 7 ud af 7
Fakta om filmen
1970, USA, Biografi, 172 min
Dansk titel: Patton: Pansergeneralen
Instr: Franklin J. Schaffner Prod: Frank McCarthy  Manus: Francis Ford Coppola, Edmund H. North  Foto: Fred Koenekamp  Klip: Hugh Fowler  Mus: Jerry Goldsmith  
Medvirkende:
George C. Scott (General George S. Patton Jr.)
Karl Malden (General Omar N. Bradley)
Stephen Young (Captain Chester B. Hansen)
Michael Strong (Brigadier General Hobart Carver)
Albert Dumortier (Moroccan minister)
Michael Bates (Field Marshall Sir Bernard Law Montgomery)
Edward Binns (Maj. Gen. Walter Smith)
Priser:
GG, Bedste skuespiller (Scott)
GG-N, Bedste instruktør
GG-N, Bedste film
AA, Bedste klipning
AA, Bedste lyd
AA, Bedste scenografi
AA, Bedste manuskript
AA, Bedste instruktør
AA, Bedste skuespiller (Scott)
AA, Bedste film
AAN, Bedste musik
AAN, Bedste visuelle effekter
AAN, Bedste fotografering
Et V angiver en særlig god præstation.
Et % angiver en særlig ringe præstation.