Ocean's Thirteen (2007)

    For at få skovlen under en selvfed kasinoejer planlægger en sammentømret forbrydergruppe alle tiders kup i Las Vegas.


    HØJTBELAGT

    Sammenhængende film:
    Ocean’s Eleven (2001)
    Ocean’s Twelve (2004)
    Ocean’s Thirteen (2007)

    Tredje og sidste kapitel om den enestående forbrydergruppe centreret omkring lederen Ocean er ligeså sprudlende og højtbelagt som sine forgængere. Stilen er den samme: kitschet, 70’er-agtig, farvestrålende og uhyre rytmisk. Det er endnu et festfyrværkeri bundet sammen af den ubetalelige humor.

    Storstilet kup
    Efter at kasino-ejeren Willy Bank har franarret en af Ocean-gruppens medlemmer for en betydelig sum penge, samler Danny Ocean atter drengene for at planlægge et storstilet kup, der skal ramme Bank på pengepungen på åbningsdagen for hans nye gigantiske kasino.

    Spraglet indpakning
    Det er en sirlig og omfattende planlægningsfase, hvor filmen indfanger detaljerne i spraglet indpakning, der hele tiden sørger for at nysgerrigheden ikke dør hos særligt de teknisk mindede tilskuere.
     

    Betagende opfindsomhed

    Kuppets omfang og opfindsomhedsgraden er betagende - det hidtil vildeste vi har været vidner til i Ocean-trilogien, og den samme sædvanlige og særdeles kvikke humor fungerer perfekt som samlingselement for den farverige trup af kriminelle og deres divergerende spidskompetencer.

    Poker-spillere med poker-fjæs
    Blandt poker-spillere med poker-fjæs og manipuleret rullende terninger på grøn filt, blandt enarmede tyveknægte og alle mulige farvestrålende kasino-lokkemidler udfører Ocean’s 13 et kup, der ikke burde være muligt.
     

    I bull's eye

    Al Pacinos slibrige kasinoejer, Willy Bank, er ramt lige i det usympatiske bull's eye. Brad Bitt viser endnu engang, at han har komisk talent i en scene, hvor han er forklædt med uplejet overskæg.

    Livsduelig
    Og resten af banden stortrives også i en film, der har en ubetaleligt livsduelig udstråling, der emmer længe efter sidste scene.



    Anmeldt i 2012 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024