Forbrydelsen [2] (2009)

Sammenhængende i denne serie:
Forbrydelsen (2007)
Forbrydelsen II (2009)
Forbrydelsen III (2012)
The Killing [1] (2011)
The Killing [2] (2012)
The Killing [3] (2013)
The Killing [4] (2014)

Ovenpå den enorme og berettigede succes med tv-serien Forbrydelsen kom denne 2'er i et mere komprimeret format på 10 episoder i en enkelt sæson. Og det begynder rigtig godt. De to første episoder rummer en vildskab og hemmelighedsfuldhed, der er fuldt på højde med den oprindelige series.

Ligeså intenst?
Her præsenteres man for et spændende persongalleri, et uhyggeligt morderisk plot og en række dystert formidlede locations, der alle synes at varsle en mindst ligeså intens oplevelse, som den første serie var.

Mister troværdighed

Men det høje niveau varer desværre ikke ved mere end et par episoder. Herefter begynder serien gradvist at miste sin troværdighed, og den forfalder mere og mere til stærkt overdrevne hændelser, ekstrem musikalsk indpakning og udvandede personkarakteristikker.
 

En uheldig sag

Politiopdageren Sarah Lund har efter en uheldig episode i Københavns Politis drabsafdeling været udstationeret i Gedser. Men nu sendes der alligevel bud efter hende. En række bestialske drab på tidligere Afghanistan-soldater hærger københavnsområdet, og politiet er på bar bund. Sarah Lund sættes på sagen sammen med makkeren Ulrik Strange. Det er nærliggende at mistænke en række militærfolk på kasernen, men gerningsmanden skal vise sig at findes i helt andre rækker, og i sidste ende er det tæt på at koste Lund livet.

Parallel-handlinger
Serien fører to parallel-handlinger, der bestemt ikke altid er lige vellykket flettet ind i hinanden. Ud over Lunds opklaringsarbejde følger vi Christiansborg-politikernes intrigante hverdag, centreret omkring den nyudnævnte justitsminister. Justitsministeren er underdog, da han beslutter sig for at grave i nogle hemmelighedholdte oplysninger, der netop vedrører Afghanistan, og som derfor også har indflydelse på politiets opklaringsarbejde.

Forskellige scenerier
Problemet med denne dobbelthandling er først og fremmest, at man ind imellem hellere havde ønsket sig en fastholdelse af en stemning, hvor man i stedet kastes ufrivilligt rundt mellem to meget forskellige scenerier. Desuden er det anstrengende at sidde model til Nicolas Bros fatalt overspillede minister: i denne rolle falder han for alvor igennem!

Musikken dominerer
På musiksiden skrues der mere og mere op for trykket, efterhånden som serien udvikler sig på dramakurven. Helt galt går det, når "det afghanske tema" toner over skærmen. En knækkende, grådkvalt sydlandsk kvindestemme dikterer. Der er mange fine præstationer i mindre roller, men ingen skiller sig decideret ud fra mængden.