Godzilla (1998)
En mastodontisk øgle finder vej til storbyen med meget ødelæggende intentioner.
ØGLE-GØGLERIER IGEN
Film om sure kæmpeøgler:
Jurassic Park (1993)
The Lost World: Jurassic Park (1997)
Godzilla (1998)
Komodo (1999)
Jurassic Park III (2001)
Godzilla (2014)
Så er vi der igen, i genren hvor meningsløse special effects skal bære en hel film uden historie. Den tyskfødte instruktør Roland Emmerich har samlet sit hold fra den lignende overdimensionerede science-fictionfilm Independence Day (1996).
Japansk megamonster
Denne gang drejer det sig om det japanske megamonster Godzilla, der også i Hollywood-udgaven udgør halvandet højhus i bredden og et par storebæltsbroer i højden. Det dukker bare sådan pludselig op og raserer en amerikansk storby ved at mase huse, folk og færd fladere end pandekager.
Militær på overarbejde
Det vellidte amerikanske militær sættes på opgaven (at udslette Godzilla) med hele styrken af helikoptere, jagerfly, atombomber og håndgranater. Det går bare ikke så godt, for piloterne har åbenbart glemt, hvordan man manøvrerer.
En frygtindgydende pote
Således kan Godzilla uden videre lange en pote op og gøre det af med hæren, fordi den forsøger at flygte ved at flyve rundt imellem højhusene! Godzilla kan således mere eller mindre uhindret ødelægge materiel for egen underholdnings skyld.
Svær at tage alvorlig
Det er en film, man bare ikke kan tage alvorligt. Ikke alene er den i sin historie alt for tyndbenet, den er også håbløs i sin fremstilling af det enorme monster.
Ikke flere kæmpeøgler, tak
Alle amerikaniserende elementer er tilstede, og filmen er bund-uinteressant, ikke mindst fordi den kommer efter Steven Spielbergs nærmest ligeså ærgerlige efterfølger til Jurassic Park. Kæmpeøgler har vi altså set nok af fra Hollywood!
Kærlighed i kaos
Naturligvis er der også et par små kærlighedsforhold for foden af højhusene. Det er de folk, der tilfældigvis har forstand på kæmpemonstre, der finder eller genfinder hinanden i krisens stund.
Anmeldt i 1998 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1998, USA, Japan, Fantasi, Action, Science Fiction, Thriller, Katastrofefilm, Fly på film, 139 min.
Dansk titel: Godzilla- Matthew Broderick (Nick Tatopoulos)
- Jean Reno (Philippe Roche)
- Maria Oitillo (Audrey Timmonds)
- Hank Azaria (Animal)
- Michael Lerner (Mayor)
- Kevin Dunn (Colonel Hicks)
- Vicki Lewis (Dr. Elsie Chapman)
- Doug Savant (Sergeant O'Neal)
- Malcolm Danare (Dr. Mendel Craven)
- Chris Ellis (General Anderson)
- Glenn Morshower (Kyle Terrington)
- Ken Lerner (Lærer)
- Lance Reddick (Soldier on Manhattan Bridge)
- Al Sapienza (Cab Driver)
- Jamison Yang (F-18 Pilot)
- Lee Weaver (Homeless Guy)
- Bodhi Elfman (Freddie)
- David Pressman (Anchorage Capt.)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation