I jomfruens tegn (1973)
På en astrologisk pigeskole er der risiko for overdreven kønsdrift, når stjernerne står på en særlig måde.
LESBISK LUMMERHED
Sammenhængende film:
I jomfruens tegn (1973)
I tyrens tegn (1974)
I tvillingernes tegn (1975)
I løvens tegn (1976)
I skorpionens tegn (1977)
I skyttens tegn (1978)
Den første af i alt seks stjernetegnsfilm er primært en lesbisk pornofilm med bundløst bundløse gudeskønne jomfruer.
Tonen slås an
Som den første film i serien skal terræn vindes ind og tonen slås an, men uanset hvordan man vender og drejer det, er "I jomfruens tegn" blandt seriens mest hysteriske, usammenhængende og overspillede, og det er vanskeligt at sidde model til.
På papiret jomfruer
I den lille by Petit Bois ligger en astrologisk pigeskole, hvor kappeklædte skønjomfruer vimser omkring under ledelse af Sigrid Horne Rasmussens velkendte påtagede anspændthed. Pigerne på skolen er alle på papiret jomfruer, men de udforsker jævnligt seksualiteten ved at lade kapperne glide til side og gå i krig med hinanden.
Overdreven liderlighed
Snart truer en særlig astrologisk passage med at sende hele pigeskolen ud i overdreven liderlighed, men heldigvis har Ole Søltofts hr. Armand et særligt pulver, der kan dæmpe lysterne.
Kronisk kåd professor
Til gengæld har en kronisk kåd professor opfundet et liderlighedspulver, der gør selv gammeljomfruer til sexmaskiner - og skæbnen vil, at disse to pulvere bliver byttet om - og så er (sex)helvede løs..
Ingen formildende omstændigheder
Man skal virkelig lede meget længe for at finde en eneste formildende omstændighed ved dette indledende stjernetegns-eksperiment.
Jagten er forgæves
Og så må man erkende, at jagten er forgæves. På trods af, at selve seriestartens modige seksuelle krumspring er et kapitel for sig i dansk filmhistorie, er den filmskoleuddannede Finn Karlssons iscenesættelse i bedste fald ubehjælpsom.
Lesbisk pornofilm
Man kan med rette markedsføre "I jomfruens tegn" som en lesbisk pornofilm, da kun en enkelt eller to tissemænd kommer i aktion undervejs, og de nysgerrige piger er "tvunget" til at gå på opdagelse i hinandens køn, med alt hvad det indebærer af friske druer, rødvin, piske med fallos-håndtag, osv. Osv.
Champagnepropper i fjamsen
Blandt filmens kuriositeter hører champagnepropper skudt direkte op i fjamsen, og et talende telefonrør i de nedre regioner som kilde til sød orgasme!
Stakkels lille-Bent
Filmens lumre musik inkluderer en synthesizer-udgave af Ravels Bolero som støtte til en frustrationsdrøm, hvor Bent Warburg ikke kan få lille-Bent op at stå.
Spiller på impotensen
I det hele taget spiller filmen på impotensen som følge af det ombyttede pulver. Stakkels Bent Warburg må lade kvinderumperne stå, og de liderlige piger er hensat til ivrig masturbation.
Fremme i skoene
Ole Søltofts rolle i denne første film er på det nærmeste uvæsentlig. Til gengæld er Bent Warburgs professor mere fremme i skoene: her præsenteres vi også for de eksplicitte sexscener, som Warburg praktiserede med sin kone i en hel stribe af disse genrefilm. Og ikke som følge af billeder af Warburg i fuld figur, men snarere på grund af hans hysteriske overspil, tildeles han et rødt x i denne anmeldelse.
Decideret frastødende
Benny Hansen er tilsvarende helt ude på kanten af et nervøst sammenbrud i sit fatalt krukkede overspil. Filmens langtrukne slutsekvens, filmet under vandet, hvor nøgne kroppe kvabber omkring i et vandreservoir, er decideret frastødende.
Anmeldt i 2011 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
1973, Danmark, Komedie, Romantik, Erotik, Homoseksuelt tema, 92 min.
Dansk titel: I jomfruens tegn- Ole Søltoft (Armand)
- Sigrid Horne-Rasmussen (Lærerinde)
- Bent Warburg (Professor Bomwitz)
- Mette von Kohl (Frk. Troelsen)
- Bjørn Puggaard-Müller (Ordensmester)
- Lone Helmer (Gine, Madame)
- Benny Hansen (Gines mand)
- Anne Bie Warburg (Geminette, skolepige #1)
- Mette Egholm (Skolepige #2)
- Soretta Eversheim (Skolepige #3)
- Frauke Granholm (Skolepige #4)
- Leni Kjellander (Skolepige #5)
- Doris Klemens (Skolepige #6)
- Eva Lindberg (Skolepige #7)
- Liselot (Skolepige #8)
- Ditte Maria (Skolepige #9)
- Vivi Rau (Skolepige #10)
- Susan Skog (Skolepige #11)
- Faith Thrue (Skolepige #12)
- Lone Gersel (Bordelpige)
- Jan Klevbrand (Lysten ung mand #1)
- Bent Rohweder (Lysten ung mand #2)
- Michael Wuthenau (Lysten ung mand #3)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation