I et speil i en gåte (2008)

I denne poetiske hyldest til livet kommer vi både på en smuk rejse ud i det uvisse og dybt ind i hjertets længsel. Det er betagende og bevægende. Den danske instruktør Jesper W. Nielsen har flot greb om sine norske rammer i en produktion, der vil langt mere end underholde og langt mindre end overraske.

Udflydende grænser
Og på trods af de udflydende grænser i temaet: liv og død er filmen varsom med effekterne og forbliver en smuk fabel med jordforbindelse. Cecilie på 12 år har fremskreden kræft, og lægerne kan ikke redde hende. Hun bliver langsomt tappet for livsenergi, men får i smerterne hjælp fra en uventet kant.

Nysgerrig engel
Om natten får hun besøg af en nysgerrig engel, der er gået lidt ud over sine beføjelser og er med til at sætte livet og døden i perspektiv for Cecilie. Når de to er sammen, har Cecilie for en stund genvundet sine raske kræfter.

Betagende flash backs
Sommeren før, mens Cecilie endnu var rask, blev hun på en rejse til Spanien forelsket i Sebastian, og dette møde bliver hun ved med at tænke tilbage på – i filmen skildret i meget smukke og betagende ægte flash backs.

Gennemslagskraft
I det hele taget er det ægtheden, der er nøglen til filmens gennemslagskraft. Det sørgelige tema er formidlet som sarte kærtegn snarere end et kvælertag.

Hyldest til livet
På denne måde er ”I et speil i en gåte” en hyldest til livet gennem denne stærke piges længsler og sidste tid med familien.

Vellykket familie-aspekt
Familie-aspektet er vellykket. De stærke følelsesmæssige reaktioner og den larmende sørgende tavshed står knivskarpt og råt i sin uindpakkede formidling.

Overstrømmende kærlighed
Her er Liv Ullman som bedstemor virkelig god i sin afdæmpede men samtidig overstrømmende kærlighed til barnebarnet.

Vanskeligt engle-aspekt
Mindre elegant er engle-aspektet, hvor balancen mellem det fantastiske og det jordbundne skal rammes perfekt for at bidrage positivt. Dette samspil mellem døende pige og svævende barnlig englefigur har nogle eventyrlige øjeblikke men fungerer ikke godt hele vejen igennem.

Sart visuel udstråling
I de skønne flash backs til den raske og forelskede tid i Spanien bidrager filmen med noget af sin sarteste visuelle udstråling.

Hjertegribende
Scenerne på stranden og i vandet er hjertegribende i portrættet af den unge tiltrækning; særligt i det dødsmærkede perspektiv. Og man bemærker her effekten af den fraværende musik som uhyre stærk.

Lov til at tænke selv
Generelt er brugen af filmmusik ikke dominerende, og som stemningsunderbygger er den pænt fravalgt. Det er i det hele taget en film, hvor man får lov til at tænke selv i fred og ro.