Forbrydelsen [1] (2007)
Kriminalpolitiet jagter 19-årige Nannas morder, og gennem det meste af forløbet er Københavns Rådhus’ toppolitikere i søgelyset.
SWEATERKLÆDT INTENSITET
Sammenhængende i denne serie:
Forbrydelsen (2007)
Forbrydelsen II (2009)
Forbrydelsen III (2012)
The Killing [1] (2011)
The Killing [2] (2012)
The Killing [3] (2013)
The Killing [4] (2014)
Fascinerende kraftfuldt og spændingsmættet serveres tyve timelange episoder intrigant toppolitisk og spektakulært kriminalteknisk underholdning. Det er Danmarks Radio-seermagnetisme på sit højeste, og man forstår populariteten som følge af seriens opslugende opbygning, der kæler for uvishedens spændingsophobning og det serielles narrative kraft.
Positivt paradigmeskift
"Forbrydelsen" markerede ovenpå bl.a. Ørnen (2004) et særdeles positivt paradigmeskift for DR i retning væk fra det rent overfladiske over i en langt højere detaljeringsgrad. Timerne i selskab med kriminalbetjent Sarah Lund og alle hendes venner og fjender er således andet og mere end sitrende leflen for teknologi og rastløse væsner.
Ingen sensationer
Dramaturgien er en langstrakt, ubrudt vej mod den endelige spændingsudløsning, men serien forfalder ikke til det sensationelle. På trods af den evindelige og sine steder noget omstændelige kredsen omkring den rådhuspolitiske grød, forbliver seriens intrigante tematik både relevant og forekommer virkelighedstro.
Afhængighedsforhold
De enkelte episoder har den fornødne spændingsopbygning og skaber ved afslutningerne et afhængighedsforhold tilskueren og det fiktive univers imellem, et tydeligt tegn på seriens kraftfuldhed og identifikatoriske magnetisme. Konceptet fastholdes uden den vilde vaklen, også gennem de forskellige instruktørers og fotografers behandling af materialet.
Skuespillet: stærke og svage kort
Allermest centralt for seriens succes er imidlertid skuespillets kvalitet, der over en bred kam er solidt og troværdigt. Her listes de svageste og stærkeste kort mellem hinanden: Sweaterklædte Sofie Gråbøl er måske ikke det sublime valg til hovedrollen. Gråbøl har sine begrænsninger, hvilket afføder enkelte pinlige scener, særligt at følelsesmæssig karakter.
Mangler udviklende elementer
Hendes politimakker spilles af Søren Malling, hvis sammenbidte og frustrerede udstråling skaber enkelte finurligt-humoristiske scener. Rollen har dog langt fra det personligt udviklende element, som den fortjener.
Dyb indlevelse
Bjarne Henriksen ses i rollen som den myrdedes far - og er seriens bedst spillende. Han formidler sorgen, frustrationen og dobbeltheden uden vaklen og med meget dyb indlevelse.
Blankpoleret spil
Lars Mikkelsens portræt af den hovedmistænkte toppolitiker er en spøjs blanding af ynkeligt og fuld af autoritet. Enkelte stærke scener, men generelt for blankpoleret spil i en ellers yderst central rolle.
Psykisk sprængstof
Et af de svagere kort er den myrdedes mor, spillet af Ann Eleonora Jørgensen. Rollen er krævende, idet den er fyldt til bristepunktet med psykisk sprængstof. Det lykkes kun Jørgensen at strejfe den centrale kerne af afmagt og vrede i rollen. I længden bliver hendes stirrende, surmopsede og egocentrerede portræt dog stereotypt og snarere komisk end rigtigt stærkt.
Relavtivt lydløs
Serien er - set i forhold til udbuddet - relativt lydløs. Men kun relativt. Den forfølges desværre af alt for mange unødvendige stemnings- og effektlyde. Brummende musik i spændende scener, beep- og svirrelyde på elektronik. Når det er sagt, kan man trods alt fremhæve Frans Baks musik som langt mindre vulgær end gennemsnittet. Den er tilstede, man mærker den og generes somme tider af den, men den er der ikke HELE tiden.
Alt i alt effektiv
Alt i alt effektiv underholdning. Skabelonen er amerikansk, locations og ansigter er danske. I hvert fald 15 af de 20 episoder er opslugende; de øvrige er i meget stor udstrækning tomgang.
Anmeldt i 2010 af Tobias Lynge Herler
© Philm.dk 1992-2024
Fakta om filmen
2007, Danmark/TV, Krimi, Thriller, Mystik, Børn på film, Teenagere, 999 min.
Dansk titel: Forbrydelsen [1. sæson] (tvs)- Flemming Larsen (Vidne)
- Sofie Gråbøl (Sarah Lund)
- Lars Mikkelsen (Troels Hartmann)
- Bjarne Henriksen (Theis Birk Larsen)
- Ann Eleonora Jørgensen (Pernille Birk Larsen)
- Marie Askehave (Rie Skovgaard)
- Michael Moritzen (Morten Weber)
- Søren Malling (Jan Mayer)
- Nicolaj Kopernikus (Vagn)
- Bent Mejding (Poul Bremer)
- Jonas Leth Hansen (Emil Birk Larsen)
- Kasper Leth Hansen (Anton Birk Larsen)
- Laura Drasbæk (Charlotte)
- Johan Gry (Bengt)
- Anne Marie Helger (Vibeke Lund)
- Troels II Munk (Hans Buchard)
- Ole Boisen (Kriminalassistent)
- Morten Suurballe (Lennart Brix)
- Farshad Kholghi (Rama)
- Julie Ølgaard (Nanna Birk Larsen)
- Søren Stærmose (Leif Simonsen)
- Louise Herbert (Mette Sonne)
- Eske Forsting Hansen (Mark)
- Jesper Lohmann (Jens Holck)
- Laura Christensen (Lisa)
- Peter Gilsfort (Kriminalassistent)
- Finn Bergh (Politibetjent)
- Cyron Bjørn Melville (Oliver Schandorff)
- Solbjørg Højfeldt (Rektor)
- Kristian Ibler (Olav Christensen)
- Peder Holm Johansen (Leon Frevert)
- Tina Gylling Mortensen (Kirsten Eller)
- Kirsten Peüliche (Ina)
- Paul Hüttel (Peter)
- Rasmus Hammerich (Journalist)
- Casper Steffensen (Jeppe)
- Petrine Agger (Hanne)
- Helene Egelund (Lisbeth Hansen)
- Nukaka Coster-Waldau (Journalist)
- Troels Lyby (Erik Salin)
- Morten Lützhøft (Carsten)
- Kim Bodnia (Bülow)
- Claus Bue (Gert Stokke)
- Vibeke Hastrup (Forsvarsadvokat)
- Anders Nyborg (Knud Padde)
- Mette K. Madsen (Sille Elmkvist)
- Lane Lind (Advokat Magnusson)
- Joy-Maria Frederiksen (Mægler)
- Kai Selliken (Nyhedsoplæser (Stemme))
- Jakob Cedergren (Phillip Dessau)
- Henrik Prip (Henrik Bigum)
- Martin Hestbæk (Tv-journalist)
- Benjamin Boe Rasmussen (John Lynge)
- Lars Simonsen (Peter Lassen)
- Maibritt Saerens (Nethe Stjernfeldt)
- Klaus Tange (Sejer)
- Mette Marckmann (Journalist)
- Rita Angela (Tove Heiberg)
- Ole Ernst (Jørgen Hauge, far til drabsoffer)
- Philip Antonakakis (Kriminalassistent)
- Kadhim Faraj (Imam)
- Finn Storgaard (Præst)
- Rasmus Haxen (Bankmand)
- Anders Hove (Vært på herberg)
- Omar Kamounah (Amir)
- Kjeld Nørgaard (Ebbe Skovgaard)
- Peter Pilegaard (Kriminalassistent)
- Abdellah El-Naaman (Karim)
- Søren Lenander (Advokat)
- Anders Valentinus Dam (Flyttemand)
- Claudio Morales (Journalist)
- Torsten Jansen (Radiospeaker (Stemme))
- John Martinus (Rådhusbetjent)
- Tine Bojanna Bjerregaard (Begravelsesgæst)
- Victoria Kavsman-Bergh (Legende pige på vejen)
- Kim Sønderholm (Kriminalassistent)
- Linda Laursen (Therese)
- Ahmed H. Temsamani (Ibrahim)
- Klaus Hesserschmidt Hjuler (Betjent)
- Lisbeth Wulff (Lærerinde)
- Regitze Estrup (Rikke Nielsen)
- Astrid Reinhardt (Elev)
- Jens Jørn Spottag (Olivers Schandorffs far)
- Paula Larrain (Tv-vært)
- Mogens Holm (Læge)
- Mette Kolding (Kriminaltekniker)
- Nis Bank-Mikkelsen (Tuesgaard, retsmediciner)
- Rolf Rasmussen (Lærer)
- Ulver Skuli Abildgaard (Producer)
- Jarl Forsmann (Verner)
- Mette Vibe Utzon (Tv-vært)
- Jill Rübenach (Stewardesse)
- Bent Børgesen (Ældre nabo)
- Rikke Wölck (Læge)
- Ali Kazim (Mustada Akkad, Ramis ven)
- Thomas Milton (Lærer)
- Kim Bildsøe (Radiospeaker (Stemme))
- Søren Vejby (Betjent)
- Kim Hammelsvang Henriksen (Fængselsbetjent)
- Carl Martin Norén (Tekniker)
- Robert Reinhold (Nethe Stjernfeldts mand)
- Kit Maiken Mortensen (Tekniker)
- Peter Aude (Graver)
- Preben Harris (Vagns onkel)
- Morten Hauch-Fausbøll (Leons bror)
- Charlotte Fich (Advokat for Sarah Lund)
- Reimer Bo Christensen (Tv-vært)
- Charlotte Rathnov (Maja)
- Henrik Larsen (Tekniker)
- Ole Dupont (Politiker)
- David Dencik (VVS-mand)
- Claus Riis Østergaard (Kriminalassisten)
- Henning Valin (Læge)
- Janek Lesniak (Indsatsleder)
- Karen Lis Ahrenkiel (Enke)
- Nanna Møller (Plejehjemsleder)
- Hans Henrik Clemensen (Pumpemand)
- Thomas Kim Hoder (Bagage-skrankemand)
- Tilde Maja Frederiksen (Aktivist)
- Yüksel Akdag (Rengøringsmand)
- Mogens Rex (Henning Koefoed)
- Michael Larsen (Flyttemand)
- Mette Munk Plum (Marian)
- Stine Holm Joensen (John Lynges søstrer)
- Max Hansen jr. (Vicevært)
- Niels Lund Boesen (Tekniker)
- Sandra Yi Sencindiver (Journalist)
- Et angiver en særlig god præstation
- Et angiver en særlig dårlig præstation