Frihed på prøve (2010)

Sammenhængende film:

Ledsaget udgang (2007)

Frihed på prøve (2010)

Dette er første gang, Erik Clausen instruerer en opfølger. Historien fortsætter, hvor Ledsaget udgang (2007) slap. Med andre ord: mere af den gode og ufiltrerede Clausen'ske underholdning, der har sin rod i hjertet og har alt andet end fine fornemmelser.

Direkte fra hjertet
Det er befriende - og ikke kun på prøve - at Clausen bliver ved med at skabe film, som han altid har gjort det. Den snart 70-årige gøgler har noget på hjerte, og hans film afbryder yderst sjældent den direkte vej herfra til det store lærred. John bliver prøveløsladt fra et københavnsk fængsel, og for første gang i sit liv føler han, at han har en mission. Hans søn har givet udtryk for, at han har brug for hjælp, så John drager over til Jylland.

Hjertet på rette sted
Pyt med at sønnen er lidt 'tilbage', at han har fundet end småretarderet kone, og at deres 'fælles' barn er temmelig sort. John har hjertet på rette sted, og han indgår i dagligdagen stort set på sønnens præmisser. Men sønnen er i lommen på svigerfar, der er vognmand, og som udnytter svigersønnens dumhed til egen vinding. John er medvirkende til, at sønnen endelig gør oprør, men så må han også samle op, når det går galt.

Komplet uprætentiøst
Folk der tager afstand fra Clausens film har ikke forstået hans hjertelighed. Den uforligneligt enkle stil, de firkantede replikker, den helt ligefremme og komplet uprætentiøse fotografiske optageteknik.

Selvironi
Humoren er heller ikke påtaget sofistikeret: det er Clausen selv, der taler, og som sædvanlig er der rigtig meget selvironi i begivenhederne. Til stor glæde for publikum, der i dansk film i dag sukker og stønner efter en ærlig fortæller. "Frihed på prøve" er lettere og mere simpel end sin forgænger; befriet for moralprædikener og fokuseret helt og holdent på hovedpersonens uselviske mission.

Glimt i øjet
At John selv får nogle gevaldige hak i tuden skal nok opfattes som en tragikomisk kommentar til mænds ofte blinde beundring af kvindelig skønhed: i Clausens optik fortalt med både smerte og glimt i øjet. Et komisk højdepunkt oplever vi på stranden, hvor John mødes med den frisøse, som han tror, han skal danne par med. Hun roser ham falsk for hans særlige frækhed, hvorpå han 'mandigt' men ubehjælpsomt forsøger at slå smut.

De små raffinementer
Det er hele vejen igennem filmen de små raffinementer i replikken og de enkelte personers karakteristika, der former en hjertevarm og fuldkommen ærlig fortælling; blottet for fine fornemmelser og snobberi. At begivenhederne ikke er båret på hænder og fødder af sublimt skuespil er i Clausen'sk sammenhæng næsten en charme. Filmen er i øvrigt sammenlagt musikunderlagt i højest 5 minutter. Befriende. Ærligt. Tak, Clausen.