Oliver Twist (1999)

    En forældreløs dreng havner i skidt selskab hos en hæler og hans drengetyve.


    TWIST UDEN TWIST

    Anmeldte Oliver Twist-filmatiseringer:
    Oliver Twist (1948)
    Oliver Twist (1997)
    Oliver Twist (1999)

    Denne fire episoder lange tv-serie er endnu en fabel over Charles Dickens´ klassiske roman, der følger drengen Oliver Twist på hans farefulde og smertelige færd gennem barndommen som forældreløs og prisgivet.

    Fire gange 1½ time
    Serien varer fire gange halvanden time, så der bliver gået yderst grundigt til værks. Romanen følges sine steder slavisk, og det kan mærkes i det lange løb, hvor dramaet vander noget ud i bestræbelserne på så nøjagtig en gengivelse som muligt.
     

    Svingende kvalitet

    I det hele taget er der tale om en svingende produktion, hvor der er satset langt mere på nøjagtigheden end i det kunstneriske udtryk. Hermed kommer skuespillet sjældent op på et prangende niveau; fotograferingen er noget konventionel.

    Glimtvis velproportioneret
    I glimt synes seriens grundighed velproportioneret. Særligt er første episode, der er en lang indføring i tiden før Twists fødsel, både spændende, dramatisk og velspillet. Det er samtidig interessant at få fortalt forhistorien og så at sige møde drengens forældre - før det går løs for den forældreløse og uheldige dreng.
     

    Andy Serkis værd at fremhæve

    Undtagelsen blandt skuespillerne er Andy Serkis i rollen som superskurken Bill Sikes. Han er helt oppe på dupperne og falder næsten ironisk 'igennem' i forhold til de langt mere anonyme eller overspillede roller, der mere er reglen end undtagelsen, Fin tematisk tv-produktionsmusik af Paul Pritchard.



    Anmeldt i 2009 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024