Ferris Bueller's Day Off (1986)

Festlig ungdomskomedie af John Hughes, der nærmest rystede disse komedier ud af ærmet. Der er mange vellykkede vittigheder i denne film, men samtidig koger gryden med svagheder over alt for ofte.

Med på trenden
Matthew Broderick ses i titelrollen som den flotte unge mand Ferris Bueller, der er med på trenden og vil leve livet, mens han har det. Og at leve livet er selvfølgelig ikke at sidde på gymnasiet og have kedelige timer.
 

Pjækkesyge drenge

Han ringer til sin ligeså pjækkesyge ven Cameron, der er en mystisk selvudslettende og nervøs ung mand. De tager ud på sjov sammen i Camerons fars flotte Ferrari (som faderen elsker mere end både kone og søn).

Ustyrlig farce
Herefter følger en ustyrlig farce, hvor Ferris og vennerne forsøger at få så meget ud af dagen som muligt. Ferris kan pludselig alt, og han får gjort en masse uskyldige folk ude i byen godt til grin til styrkelse af sin egen selvtillid. Rektoren forsøger at opspore Ferris, og storesøsteren arbejder også ihærdigt på at få Ferris ydmyget.

Morsomme rektor-scener
Der er en række scener i filmen - alle med rektoren indblandet - der alene næsten er hele umagen værd: Scenen hvor Ed Rooney narres i telefonen med efterfølgende panik på kontoret er uovertruffen morsom, og når han sidder fast i en mudderpøl ved Ferris' hus, morer man sig også bravt. Rooney spilles godt af Jeffrey Jones, der uden tvivl leverer filmens mest morsomme og troværdige skuespillerpræstation.

Næsten for meget udstråling
I hovedrollen stråler Matthew Broderick af selvtillid, og det bliver næsten for meget, når han taler direkte til kameraet på sin smarte, sexede og ungt frække måde. Alan Ruck er sjov i rollen som vennen Cameron, og Mia Sara forsøger at være dejlig og sexet som Ferris' kæreste. Ed Rooneys kontordame spilles med herlig indlevelse af Edie McClurg.

Ujævnt
Filmen begynder lovende med en række originale og oprigtigt morsomme sekvenser, falder så lidt til jorden i et halvlangt mellemspil, hvor Hughes forsøger at tilføre filmen et seriøst fader-oprør-aspekt, og vinder så meget igen hen imod en medrivende og opfindsom slutning.