The Dark Knight (2008)

    Da en grum forbryder hærger storbyen, må hverdagshelten Batman træde til – og et drama kan begynde.


    BATMAN PÅ DOPE

    Film om Batman:

    Batman (1989)
    Batman Returns (1992)
    Batman Forever (1995)
    Batman & Robin (1997)
    Batman Begins (2005)
    The Dark Knight (2008)
    The Dark Knight Rises (2012)

    The Batman (2022)

    For længe siden var der en visionær og kunstnerisk alternativ filmmager ved navn Tim Burton, der prøvede kræfter med tegneseriehelten Batman. Burtons portræt af Batmans verden lagde sig relativt tæt op ad forlæggets tegneserielle udstråling, og filmene blev mere små farverige kunstværker end egentlig højpotent action. 

    Vægt på hverdagslivet
    I instruktør Christopher Nolans moderne "opsætning" af Batman har vi allerede gennem Batman Begins (2005) stiftet bekendtskab med den nye mørke stil og vægt på hverdagslivet. Og "The Dark Knight" fortsætter, hvor "Batman Begins" sluttede. Nolans håndtering af Batmans verden er barsk, kynisk, testosteron -og androgenmættet. Alt andet end pyssenysset, og på ingen måde kulørt. I stedet er vægten – hele vægten – lagt på en actionmættet håndtering af de-gode-mod-de-onde-temaet, hvor Batman (Christian Bale) og The Joker (Heath Ledger) er hovedpersonerne.

    Fænomenal fremdrift
    Filmens fremdrift er fænomenal og yder gennem i hvert fald den første halvanden time sublim underholdning. Hvor filmen fungerer bedst er netop i denne absurd bekostede og ned i detaljerne perfekte iscenesættelse af rå action. Det kan virkelig ikke gøres meget bedre, og hér viser Christopher Nolan, at han stadig har hvæssede kløer. Der er med andre ord god grund til at bide negle, når Batman folder vingerne ud på mission for "De gode".

     

    Et "forhøjet" smil

    Kort fortalt er plottet i "The Dark Knight" centreret om superskurken The Joker, der med sminket klovneansigt og store ar, der former et "forhøjet" smil, er i færd med at ødelægge alt og alle i byen Gotham med sin nådesløse terror i jagten på superhelten Batmans sande identitet. Borgmesteren, politimesteren, ja snart sagt alle "mestre", forsøger uden held at få skovlen under den snedige og kyniske skurk, og det hele er lige ved at ende grueligt galt for den gode by.

    Usminket kynisme
    Filmens kvaliteter skal altså findes i første halvdel og lidt til, hvor den – så at sige – usminkede kynisme råder, og den psykedelisk hæsblæsende action tager pusten fuldkommen fra tilskuerne. På den anden side føler man sig nærmest indskrevet på "Intensivafdelingen for sagesløst overmoraliserede", efter at filmen den sidste time ikke har bestilt stort andet end at hæfte ender ud i dybe moralske pandefurer, der bliver kvalmt belastende. Denne umotiverede – og for filmen komplet uinteressante – drejning sætter gang i stjernefaldet og fjerner fuldkommen fokus fra den egentlige sitrende actionskælven, som Nolan ellers har vist, han mestrer.

    Moralessens
    Som et glimrende eksempel på denne næsten tv-primaldramatiske moralessens kan nævnes de to færger, der mod filmens slutning stævner ud med skræmte indbyggere. Det blodigt etisk-moralske skyld-eftergivelsestema ophøjes næsten til bibelske dimensioner, da hver færge skal afgøre, om man vil sprænge den anden i luften og selv overleve.

     

    For meget musik

    Med undervejs – og det gælder hele filmen – hersker filmmusikkens "opblødende" eller understregende toner, og hér fornemmer man en svaghed. Hvorfor denne irriterende spartelmasse, og hvorfor dog alle disse cirklende kamerabevægelser. Én gang må være nok, Nolan!

    Markante svagheder
    Disse elementer bliver udmærkede billeder på filmens markante svagheder, men det kan kun – betragtet i helheden – sættes i parentes, da Nolans actionfornemmelse er suveræn og som sådan ikke til at kvæle af det kvalmt sødsuppede.

     

    På nakken af hinanden

    Skuespillerne står nærmest på nakken af hinanden for at profilere sig i sære og dramatisk skrevne roller, men det er i virkeligheden kun Maggie Gyllenhaal og Eric Roberts, der skiller sig ud: Gyllenhaal for sin kunstigt spillede "førstedame". I realiteten filmens eneste kvindelige skuldertræk, der i Gyllenhaals præstation ender i en let brusende bøvs. Til gengæld fremstår en læderhuds-lækker Eric Roberts klart og klamt i en udmærket lille præstation som den åleglatte Maroni.



    Anmeldt i 2008 af Tobias Lynge Herler
    © Philm.dk 1992-2024

    Fakta om filmen

    2008, USA, Action, Krimi, Fantasi, 152 min.

    Dansk titel: The Dark Knight
    Instr: Christopher Nolan Prod: Christopher Nolan, Charles Roven, Emma Thomas Manus: Jonathan Nolan, Christopher Nolan Baseret på: karakterer af Bob Kane Foto: Wally Pfister Klip: Lee Smith Mus: James Newton Howard, Hans Zimmer
    Medvirkende
    • Et angiver en særlig god præstation
    • Et angiver en særlig dårlig præstation
    Priser
    • AA - Bedste birolleskuespiller (Ledger)
    • AAN - Bedste scenografi
    • AAN - Bedste fotografering
    • AAN - Bedste klipning
    • AAN - Bedste makeup
    • AA - Bedste lydeffekts klipning
    • AAN - Bedste lydmixing
    • AAN - Bedste visuelle effekter
    • BD-N - Bedste amerikanske film
    • GG - Bedste birolleskuespiller (Ledger)
    • RB-N - Bedste amerikanske film