Den eneste ene (1999)

Susanne Biers romantiske komedie "Den eneste ene" blev et biografhit af uventede dimensioner. Hundredetusinder af danskere har set den og taget den til hjertet som en evergreen i dansk film.

Livgivende dansk humor
Det er fuldt fortjent med ros og popularitet, for filmen er virkelig sjov og velspillet. Modsat så ufattelig mange amerikanske film med samme grundidé rummer Susanne Biers film så megen livgivende dansk humor, den er ikke vammel, og så har den enorme mængder af charme i både smil og replikker.

Banalt med stort B
Ser man dybt ind i historien, så finder man, at "Den eneste ene" havde været skrækindjagende middelmådig, hvis ikke det høje niveau af skuespil og humor havde været tilstede. Plottet er nemlig banalt med stort B: Det handler om kærlighedsforhold, brud, frustration, lykke, sex og graviditet. Den eneste ene møder kort sagt den eneste anden.
 

Tror, kærligheden er fundet

Sus tror, hun har fundet kærligheden sammen med italieneren Sonny, og de to planlægger at fabrikere en unge. I alternativ krydsklipning følger vi sideløbende parret Niller og Lizzie og deres vanskeligheder med at beslutte, hvilket adoptivbarn, de skal anskaffe sig.

"Begavede" kommentarer
Fra sidelinjen ser Nillers ven og arbejdskammerat Knud til og kommer med "begavede" kommentarer. På en lidt anderledes måde forsøger Lizzies humorforladte søster Mulle at komme med gode råd. Sus' store støttepille er den lettere nymfomatiske veninde Stella.
 

Fortvivlet og gravid

En ulykke indtræffer imidlertid hos begge par. Sus opdager, at italieneren har et forhold til en dulle ude i byen, og hun er nu voldsomt fortvivlet over sin graviditet. Samme dag som Lizzie og Niller har fået en afrikansk adotivpige, sker der en alvorlig ulykke. Skæbnen vil, at disse hændelser måske ikke er så ringe endda, når det kommer til stykket. Det er nemlig tilfældigvis Niller, der skal sætte nyt køkken op hos Sus.

Varmende scener
I skønne replikvekslinger og varmende scener skildrer Susanne Bier denne kærlighedens brusen. Hovedrollerne supplerer hinanden beundringsværdigt godt. Sidse Babett Knudsens rapkæftede tonefald er ikke til at stå for, Niels Olsens ranglede charme er lun og pudsig, Paprika Steens svulstige kropssprog tænder i de bedste scener en lysende flamme, Søs Egelinds "Berit'ske" dominans er farvestrålende.

Snotdumme bemærkninger
Ligeså bemærkelsesværdige som hovedrollerne er de to større biroller: Lars Kaalund har som Knud filmens bedste replikker, mumlet frem på en snotdum og bøvet måde, der i perfekt stil modsvarer snotdumme typers bemærkninger fra det virkelige liv.
 

God dansk humor

Sofie Gråbøl er virkelig fin i en for hende helt anderledes rolle som røvkedelig og udstrålingsforladt psykologistuderende. Selv adoptivpigen Mgala (Vanessa Gouri) er velinstrueret. "Den eneste ene" udgør således 104 minutters fænomenal dansk humor. Rart at kunne holde en pause fra alt det amerikanske.

Pressen skrev:
"Susanne Bier har lavet en begavet film med dejlige skår, selvironi og et stilsikkert portræt af yngre danskeres kamp med kærlighed og karriere, konflikter og kaos", "Totalt vellykket komedie", "En klog komedie om kærlighedens kringlede veje og vildveje", "Stik i hjertet og skæve smil på læben", "Guldrandet dansk komedie" og "Guddommelig hverdagskomedie."