Ørnen: En krimi-odyssé (2004)

"Ørnen" fulgte tidligere DR-produktioners tordnende succes og lagde det danske tv-publikum og de udenlandske anmeldere ned. Alle var ellevilde og jublede så det gav ekko i den nye DR-by. Herfra skal lyde et mere uforstående suk, en frustreret hovedrysten og en svag jamren: "Ørnen" er prisbelønnet show off - Hvordan kan det hænge sammen?

Kritikpunkter
Her følger syv kritikpunkter, hvis substans åbenbart sluges råt med vidt opspærrede øjne af det altædende publikum i den moderne åleglatte massemediestrøm:

Show-off-produktion
1. "Ørnen" er i alle indstillinger og henseender en ren show-off-produktion. DR vil vise, at de har alt det rigtige isenkram, er med på noderne i teknologisk forstand. Serien er fortalt med en overdreven teknisk perfektionisme.

Product placements
2. "Ørnen" emmer af product placements, dvs. sponsorerede rekvisitter, såsom Nissan-biler, NEC-telefoner, HP-computere, Philips-fjernsyn og så videre og så videre. Ingen tvivl om, at de forskellige firmaer har lagt mange penge i serien og at de elsker at blive set i dette blankpolerede reklameunivers.

Sjælløst skuespil
3. "Ørnen" er sjælløst spillet - lige fra Jens Albinus i hovedrollen ned til mindste børnespiller. Mange opleves som stive, unaturlige, anspændte, tydeligt "læsende op" af manuskriptet med påklistret mimik. 

Evig synthesizerbas
4. "Ørnen" præges at en evigt brummende, dyb synthesizerbas med en smule "dybtvandsmystik", hvis da ikke den krydrede musik brager frem med kvasi-gregoriansk synthesizerkor, (der med skælvende dramatik stiger en halv tone ad gangen til langt over det høje C.) I det hele taget er antallet af sekunder uden musik alarmerende lavt. 

Indforståede fremmedord
5. "Ørnen" er fyldt med smarte engelske og indforståede fremmedord. Hele tiden fyger de gennem luften, altid gravalvorligt serveret og uden forsøg på ironisk distance. Serien tager sig selv uhyggeligt alvorligt. Enkeltstående forsøg på humor falder fuldstændig til jorden, som da en betjent umotiveret i en stresset situation udbryder: "Hvorfor ride i dag, når man skal skide i morgen?"

Indeholder kun klichéer
6. "Ørnen" indeholder kun klichéer. Ingen slinger i valsen dér. I udvalg kommer hér et par af klassikerne: A) En arabisk dansker med smart skæg = en flykaprer/terrorist. B) En politibetjent med anden etnisk baggrund: Jappende (tegn på høj grad af integration) og lidt sjov og farlig (og oven i købet suspenderet). C) Skilsmisseskænderier runger ind over emmende lig og gustne mordgåder: Tidligere mand og kone kan ikke enes (og dog: Fornemmer man ikke en seksuel spænding?).

Elektroniske lyde
7. "Ørnen" er fyldt til langt over randen med elektroniske lyde. Alt elektronisk udstyr siger lyde. Publikum må ikke være i tvivl om, at det pågældende apparat er trendy og kan en masse. Selv et diskret videokamera i Københavns Lufthavn siger summe- og beeplyde, når det er "på" og i vores synsfelt. Herudover beeper, dingler og summer alle bærbare computere, bilalarmer, telefoner - og overskrifterne, der beskriver, hvor personerne i serien befinder sig. Det undrer, at ikke også lokummer og herrecykler beeper og brummer lidt.