Lost in Translation (2003)

Et lille mesterstykke af den unge Sofia Coppola: en film med afdæmpede overraskelser, fredsommelige følelser og forbilledligt skuespil. I Japans overvældende hovedstad er den populære amerikanske skuespiller, Bob Harris, ved at indspille reklamefilm og foretage diverse interviews.

Overfladiske mennesker
Hjemme i staterne har han efterladt kone, barn og et smuldrende ægteskab. På sin pr-rejse i Japan oplever han det overfladiske og ligegyldige på nærmeste hold, og han er ved at brække sig over de mange platte interviews og kunstige personer.

Overladt til sig selv
På samme hotel bor den unge Charlotte, der er slæbt med til Tokyo af sin trendy kæreste. Han har travlt med sit job, og Charlotte er overladt til sig selv det meste af tiden.

Nærmer sig hinanden
På hotellet støder hun ind i Bob, og de to mærker hurtigt, at de begge mistrives i det japanske inferno. Langsomt nærmer de sig hinanden og opdager, at de har mere til fælles end som så.

Kærligheden lurer
Lige bag overfladen lurer kærligheden, og det er fristende for dem begge at forlade tilværelsen i overfladiske og mislykkede parforhold til fordel for den store, blussende kærlighed. Men tør de det?

Underfundigt
Sofia Coppolas måde at fortælle kærlighedshistorie på er hér underfundig, tankevækkende og former en dyb nysgerrighed: Der er intet, der er givet på forhånd, og begivenhederne er blottet for sentimentalitet. Det er historien om dén kærlighed, der kan ramme os alle - og om de følelser der typisk følger i kølvandet på sådan en pludselig oplevelse.

Rørende samspil
Scarlett Johansson og Bill Murray kan opleves i et rørende samspil, der tager publikum med storm. Begge er de fantastisk naturlige i deres spil, et fænomen der spejles i hele produktionen: naturlighed, ægthed, humor og fantasifuldhed. Som hele historien er også fotograferingen afdæmpet og behagelig, i et sigende og humoristisk portræt af storbyens inferno.